Indlæg

Svar

Kære Middelaldercentrets Råsejlerlaug!
     Mit navn er Flemming Rickfors. Jeg bor til dagligt i Santos, Brasilien, og i Danmark nede på Bøtø. Jeg har vor tidligste historie som min store hobby. I forbindelse hermed samler jeg også lidt på småting fra vor tidlige historie. I forbindelse hermed har jeg netop erhvervet fra en ven i Øst-Anglen et stempel, der har en for mig meget spændende afbildning.
    Stemplet er dateret til meget tidlig Middelalder og markfundet i bygden Beccles i det nordlige Suffolk, ikke langt fra Norwich, og er derfor lidt senere end min hovedinteresse. Jeg fandt dog afbildningen af skibet så spændende at jeg købte det alligevel. 

     Så vidt jeg kan se, ser det ud til at skibet har fået formast/bovspryd. Det ser ud til at styreåren stadig sidder til styrbord, og endnu ikke er kommet om på hækken (det har jeg læst sker ca. 1240). Det ser ud til at vi har enten et banner eller en vejrfane i mastetop. Der ser ikke ud til at være nogen køl eller nogen form for overbygninger (om den lille streg under skibets bund i midten skal indikere en lille køl ved jeg ikke).
     Jeg er ikke helt klar over hvorledes man skelner mellem en tidlig kogge og et sent langskib med højt bord (knarr typen).
     Jeg synes afbildningen ligner mange af de tidligste byvåben, alle vore skibsførende købstæder får fra Stubbekøbing, Nykøbing til Helsingør, formentlig i samme tidsrum. Skibet synes også at ligne det skib, vi har fundet i Bøtø Nor.
     Til min store frustration kan jeg ikke tyde hvad skriften omkring stemplet siger.
     Jeg gætter selv på at stemplet er fra sidst i 1100 tallet til begyndelsen af 1200 tallet.

Med venlig hilsen
Flemming Rickfors
Santos, Brasilien

Kære Flemming Rickfors!
     Jeg synes ligeledes, det er et spændende fund med en ikke helt almindelig afbildning af et tidligt fartøj og vil gerne knytte et par bemærkninger til din redegørelse.
     Bovsprydet på vores lille handelsskude, Gedesbyskibet "Agnete" fra 1330-50, tjener udelukkende som fæste for bolinerne, der flader sejlet på bidevind.
     Kølen stikker højst 10 cm dybere end kølbordet, hvilket giver op til 10 graders afdrift under sejlads på bidevind. Den tids fartøjer sejlede nok helst for medbør, men kunne dog krydse sig fri af læ kyst i en nødsituation.
     Den nordiske skibstype, "vikingeskibet" (som bygges langt ind i middelalderen), er klinkbygget af kløvede, håndhuggede planker, hvorimod den kontinentale kogge fra 1300-tallet er kravelbygget i bunden, mens resten af skroget er klinkbygget af savskårne planker. Sidstnævnte byggemetode er meget mere rationel med langt mindre spild. De savskårne planker skal ganske vist være kraftigere dimensioneret for at opnå samme styrke som de kløvede.
     Vores anden, lidt større handelsskude, Bredfjedskibet "Sophie" fra 1600, er bygget efter den rationelle metode af svære, savskårne planker.
     Koggerne var nogle uhyre monstrummer med meget ringere sejlegenskaber end vore små fartøjer. De kunne under ingen omstændigheder krydse sig fri af læ kyst, men smed alt, hvad de havde af ankre og håbede at ride stormen af. Utallige vragfund langs vore kyster tyder på, at det ofte gik galt.
     Du kan finde nærmere beskrivelse af fartøjstyperne på vores webside. Søg evt. også efter "Malmøkoggen", "Poelerkoggen" og "Kielerkoggen".

     I øvrigt forestiller fartøjet på de fleste middelalderlige byvåben fra danske havnebyer en kogge.

Hilsen Niels N. Christensen

Hej Råsejlerlaug! 
     Vi er en flok der ofte diskuterer 'Ottars rejse i 800 årene' fra Kaupang i Norge til Hedeby. 
     Den er I sikkert bekendt med? 
     Han sejlede jo langs den svenske kyst. Men herfra er der diskussioner om forløbet: Sejlede han øst eller vest om Sjælland? 
     Nu er jeg desværre ikke sejler selv - endnu - men kigger langt efter at deltage i et vikingeskibslaug, 
     Kan I sige noget om, hvad der ville have været mest naturligt når man mødte Sjælland? 
     Er der noget omkring fremherskende vind og strømforhold, hvor man derudfra kunne sige, at en rute langs Sjællands østkyst igennem Ulvsund og den vej over ville være at foretrække? 
     Det ville jeg personligt tro, frem for gennem et af bælterne.
     Jeg håber I har tid til at overveje? Og tak for en spændende hjemmeside. 

Venlig hilsen 
Lars Larsen