|
Vikingeskibsforeningens love
Vedtaget på den stiftende generalforsamling i Middelfart
den 17. juni 2006
§1 Navn
Foreningens navn er "Vikingeskibsforeningen (åbne
fartøjer)".
§2 Formål
Foreningens formål
er at arbejde for fastholdelse af sejlkultur for åbne både af
vikingeskibstyper med råsejl, herunder gennem uddannelse at øge
standarden for sømandsskab, samt vedligeholdelse og sikkerhed ved
fartøjernes brug. Dette kan bl.a. ske ved møder, herunder afholdelse
af råsejlsseminarer samt evt. udgivelse af publikationer m.v.
Foreningen skal således være et forum for
gensidig vejledning og støtte i alle forhold, der vedrører
medlemmernes fartøjer.
Foreningen repræsenterer de tilmeldte
skibe overfor offentlige myndigheder og andre institutioner som
hørings- og forhandlingsberettiget part.
§3
Medlemskab
Alle interesserede danske vikingeskibslaug
og ejere af råsejlsfartøjer, der vil støtte foreningens arbejde, kan
optages i foreningen som medlem.
Herudover kan som observatører
optages andre skandinaviske vikingeskibslaug uden stemmeret, men med ret
til at deltage i foreningens aktiviteter.
Indmeldelse og
udmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen.
§4
Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes
hvert år inden 1. maj og så vidt muligt sammen med
råsejlsseminarerne.
På generalforsamlingen aftales
tid og sted for næste års råsejlsseminar og generalforsamling
Generalforsamlingen indvarsles
til alle medlemmer senest 1 måned før. Forslag til generalforsamlingen
skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Hvert medlem har en stemme.
Næste års kontingent
fastsættes på generalforsamlingen.
Årskontingent
betales forud i januar kvartal.
Kun fremmødte medlemmer uden
kontingentrestance har stemmeret.
Den ordinære generalforsamlings dagsorden
skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Beretning
- Regnskab
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent på grundlag af budget
- Valg i henhold til § 7:
- Bestyrelsesmedlemmer
- 1 revisor
- Eventuelt.
§5 Regnskab
Regnskaber revideres
af den valgte revisor og skal forelægges til godkendelse på den
årlige ordinære generalforsamling.
Regnskabsåret
følger kalenderåret. Regnskabet offentliggøres ved udsendelse til
medlemmeme inden generalforsamlingen.
Medlemmeme hæfter
ikke for foreningens gæld.
§6
Bestyrelse
Bestyrelsen
består af 3-5 medlemmer. Valgperioden er 1 år.
Bestyrelsen konstituerer
sig selv.
Valgperioden for revisor
er 1 år.
Foreningen tegnes af
formanden samt et bestyrelsesmedlem.
§7 Udvalg
Efter behov kan bestyrelsen nedsætte
arbejdsudvalg med bestemte arbejdsområder.
Personer udenfor bestyrelsen kan indgå i
disse udvalg.
§8
Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær
generalforsamling indvarsles på samme måde som den ordinære.
Beslutning herom kan træffes af
bestyrelsen eller mindst 1/5 af medlemmerne.
Dagsorden skal angives.
Bestyrelsen er pligtig til at afholde en
sådan generalforsamling senest 6 uger efter begæring er indgivet, dog
således at juni, juli og august ikke medregnes.
§9
Opløsning
Forslag til foreningens opløsning
skal forelægges for en ordinær eller ekstraordinær
generalforsamling.
Til opløsnings vedtagelse kræves mindst
2/3 af de fremmødte stemmer.
Derudover kræves, at opløsningen vedtages
med samme majoritet på en ny generalforsamling, der afholdes indenfor 2
måneder derefter.
Generalforsamlingen afgør, hvilken institution,
forening, museum eller lignende, foreningens aktiver skal tilfalde.
|