| Med "Agnete"
til Stralsund
Et togt med Gedesbyskibet
fra 1320

10 erfarne
lystsejleres togt i Gedesbyskibet "Agnete" fra 1320 til
byfesten "Wallensteintage" med en teltlejr og marked fra
1600-tallet.
Tekst: Lisbeth Christensen Redaktion: Niels N Christensen Fotos: Lisbeth & Niels N Christensen, Hanne & Bent Brund og
Thomas Wal. Sophielauget i lånt båd Igennem forårsmånederne mødtes en gruppe
gæve, erfarne og aldrende sejlere, Sophielauget, hver mandag på
Middelaldercentret
og sejlede en tur på Guldborgsund med centrets ene større fartøj,
Gedesbyskibet "Agnete", for at lære at sejle og manøvrere en
råsejler, så vi står godt rustede, når "vores" fartøj,
Bredfjedskibet "Sophie", i foråret 2002 skal prøvesejles. Vi har næsten lært alle de
fremmedartede
navne på skibets udstyr, vi har roet, gået for motor og sejlet med
sejl. Vi har lagt fra og lagt til, åbnet vippebroen og lukket den igen.
Der har været vendinger undervejs, såvel ko- som stagvendinger.
Invitation fra Stralsund I begyndelsen af juni måned forlød det, at
"Agnete" skulle en tur til Stralsund til havnefest, men det
viste sig at være et træf for store marinefartøjer. Så kom en ny invitation til den 18. juli samme sted,
og denne passede bedre til vores hartkorn: Der var byfest og
"Wallensteintage" i Stralsund. Besætning blev søgt. Man kunne melde sig til
skipper Kjeld Gerdrup. 3 piger og 6 mand mødtes en mandag aften og
gjorde "Agnete" klar til en længere sejlads. Alt tovværk
blev efterset, vant og stag tottet op og bomteltet afprøvet. Onsdag eftermiddag blev kistebænke og
spisebord stillet op. Samtidig blev besætningens grej og proviant, øl
og vand samt C.C.'s 40 l rødvin af bedste kvalitet stuvet under
fordækket.
Bugsering til Gedser Onsdag den 18. juli 2001 klokken 18.00 var vi
klar til afgang. Vejret var fint, solen skinnede og vinden let fra
Ø-SØ. Vi fik bropassage gennem Kong Frederik den 9.'s
bro kl. 18.32. På turen til Gedser blev vi trukket af
arbejdsbåden, "Falken II". Den afleverede Kjeld i Gedser
lystbådehavn til centrets leder, Peter Vemming. Undervejs til Gedser begyndte vi madlavningen.
Der blev skrabet og kogt kartofler og lavet en gryderet med oksekød,
gulerødder og peberfrugter. - Flere viste gode evner som skaffere. Ud for Gedser Fyr blev sejlet sat i let Ø-lig
vind. Vi indtog det fantastiske aftensmåltid, inden vi nåede ud på
revet, hvor der stod noget strømsø, så sejladsen blev lidt urolig.
Kadetrenden om natten Efter nogle timer med Gedser Fyr ret agterude
skrallede og løjede vinden og dønningerne fra skibstrafikken i
Kadetrenden bankede mod den brede stævn, råsejlet klaskede i mørket
og strømmen drev os vestover. Sejlet blev bjerget. Det lagde sig dekorativt
oven på de sovende på fordækket, som søvndrukne kæmpede sig fri,
vendte sig en gang i soveposen og sov videre. Påhængsmotoren, en 15 Hk
Yamaha, blev startet og kursen lagt om til ret Ø langs den nordlige
side af trafiksepareringen, som vi senere slap over gennem et hul i
erhvervstrafikken. Der var livlig trafik, en perlerække af toplys
til begge sider, så det var om at være vågen. Det var der desværre
nogle stykker, der ikke var - søsygen havde fået overtaget, og vi
måtte ned at ligge på dørken. Ovenover os var himlen fuld af stjerner
og masser af stjerneskud - et pragtfuldt syn i den lune nat - sagde de
friske senere til os.
Stralsund efter 22 timer Tidligt torsdag den 19. juli om morgenen
passerede vi Darsser Ort for sejl og fik kaffe, juice og Connies lækre
boller med ost til morgenmad. Sejladsen fortsatte på fladt vand mod
indsejlingen til Strela Sund i flot solskin og let vind fra S. På et
tidspunkt måtte motoren tages til hjælp, da vinden løjede helt af. Vi nåede indsejlingen ved Hiddensee ved
10-tiden og snoede os for motor gennem den afmærkede rende mod
Stralsund. Ved middagstid ankrede vi under kysten, så vi kunne få
frokost i ro og mag. Herefter var der kun kort til Stralsund, hvortil vi ankom ved 16-tiden.
Gøgl og larm på kajen Der var ikke nogen, der rigtig vidste, hvor vi
skulle ligge, og andre fartøjer af samme slags som "Agnete"
var der ingen af. Hele havneområdet var fyldt op med gøgl og
musiktribuner - ikke spor middelalderligt! Kort efter ankom de fire deltagere fra
turistforeningen i Nykøbing F. i bil med campingvogn. De fik styr på
tingene ved hjælp af deres kontakt i byen, hr. Frankenstein, der havde
reserveret plads til "Agnete" ved den nordre mole. Der var højt op, men en stige i spunsvæggen
lettede landgangen. Vi hjalp turistfolkene med at samle og opstille
deres boder med brochurer og gik derefter i gang med aftensmaden:
Koteletter med kartofler, sovs og grøn salat. Det var igen et fællesforetagende. Bent stegte
koteletterne med et fantastisk slutresultat. Denne gang var vi 14 til
bords, så vi måtte have ekstra bord og stole fra campingvognen oppe
på molen. Uheldigvis fik vi en ordentlig regnbyge, inden
den sidste kotelet var spist. Hurtigt måtte oversejlet op, så vi har
stadig desserten til gode! Efter oprydningen gik nogle i byen - der var
1600-talsmarked på torvet foran rådhuset - andre gik til køjs.
En nøgle fra
Frankenstein Fredag den 20. juli. Morgentoiletten kunne
ordnes i en badecontainer, som stod oppe på Alter Markt. Hr.
Frankenstein sørgede for, at vi fik vores egen nøgle. Det fungerede
udmærket. Efter morgenmaden var der flere muligheder:
Nogle blev på "Agnete", andre hjalp til ved
turistforeningsstandene og et hold tog med bil en tur til Putbus,
Nykøbings venskabsby på Rügen.
Putbus
Putbus
var tidligere Rügens kulturelle hovedstad. Den er grundlagt i
begyndelsen af 1800-tallet af familien Putbus, som opførte kur- og
badesteder, et orangeri og smukke klassicistiske huse. I dag en by med
mange bevarede huse, som dog trænger til en kærlig hånd. Byens torv, der bl.a. rummer rådhuset og en
bank, var ved at blive renoveret og skal nok blive flot. Heroverfor lå
en dyrehave med mange hjorte og en svanedam, så udsigten manglede ikke,
men ellers var der ikke meget liv i den by, hvor mange indbyggere er
draget mod vest efter murens fald. Indehaveren af et lille spisested, en ældre
dame, var helt enig heri. - Borgmesteren er skam udmærket, men han er
fra Hessen og interesserer sig kun for kunst og kultur! Der skulle efter hendes mening trækkes nogle
virksomheder til byen samtidig med, at huspriserne blev sat ned, så
almindelige mennesker havde råd til at bosætte sig i byen.
Renæssance-marked Vi var tilbage igen til frokost kl. 14. Mange
mennesker fandt vej til molen, hvor vi lå, og de var meget
interesserede i "Agnete", så vi måtte hurtigt vænne os til,
at alt foregik med tilskuere på. Resten af eftermiddagen kunne bruges til at
kigge sig omkring i byen eller blive om bord. Der var meget larm fra
gøglet på havnen, så det var rart af og til at komme væk derfra.
I byen Nu havde vi selv sørget for forplejning i 2
dage, så i dag skulle vi ud at spise. Der var bestilt bord på en
restaurant med udsigt over lystbådehavnen, og vi fik dejlig mad og god
vin, dog var desserten lidt voldsom: Friturestegt camembert, en hel rund
til hver plus flutes og salatblade. Så var det igen tid til at vælge, om man
skulle i byen eller til køjs.
Sovepladser Om bord var der sat telt op over råen og
kisterne blev flyttet ud til siderne. Det gav god plads til 4 ved siden
af hinanden midtskibs. Skipper Kjeld i sin private afdeling til styrbord
agter og Martin om bagbord. Resten lå på fordækket beskyttet af en
plastpresenning, 3 ved siden af hinanden og 1 helt forude. Det gode vejr gjorde sit til, at vi kunne ligge
sådan. Vi sov i hvert tilfælde godt, selv om folk vente hjem fra
nattelivet på forskellige tidspunkter - og ikke altid lige elegant.
Enkelte havde meget svært ved at orientere sig i mørket på de smalle
trin i spunsvæggen, men ingen kom alvorligt til skade.
Landsknægte Lørdag den 21. juli. Vi vågnede op til endnu
en solrig dag, hvor man igen kunne komme på tur i omegnen, men det var
der ingen, der følte trang til. Vi skulle have provianteret, og så
ville vi få besøg om bord kl. 13.00. Det viste sig nemlig, at nogle af vore
"natteravne" havde fået kontakt med et hold tyske
landsknægte med et par kanoner, som de dagligt fyrede af under deres
optræden på Alter Markt. De ville utroligt gerne prøve at affyre
kanonerne til vands.
Søslag Klokken 13.00 ankom 5 landsknægte i farverigt
tøj med kalvekrøs og fjerprydede hatte. Kanonen blev slæbt om bord,
og vi var klar til afsejling. Om bord på "Agnete" blev
landsknægtene, som aldrig havde set Stralsund fra søsiden, balstyriske
sørøvere. De svingede truende med sværdene, puslede om kanonen
(nærmest en musket), proppede ladning i og tændte lunten. Alt ledsaget
af skarpe kommandoer fra "der Kanoniermeister". Skuddet drønede med en ildfane fra
kanonmundingen ud over vandet og indhyllede mandskab og
"Agnete" i røg fra sortkrudtet. Alle lystsejlere for indgående fik et skud for
boven og landknægtene var ovenud lykkelige for denne mulighed for
søværts aktivitet. Turen gik mod nord i sundet, så vi kunne komme
tilbage mod byen for sejl og skyde kanonen af ud for havnen, men
desværre. Landsknægtene havde et bestemt antal skydetilladelser i
byen, og dem skulle de bruge på markedet, så de turde ikke fyre af ved
havnen også. Det var med yderste beklagelse, de måtte undlade at skyde
Stralsund i grus. "Agnete" kom tilbage og sejlede ind
gennem havneindløbet for fulde sejl og ud igen i den anden ende, tog en
lille tur mod nord og kom så tilbage, så landsknægtene lige akkurat
kunne nå at stille på torvet til deres forestilling kl. 15. Et par timer senere kom de på besøg med en
flaske rødvin til damerne, udnævnte Bent til "kanonérmester"
og overrakte ham en miniaturekanon. Han havde under søslaget fået lov
til at tænde lunten og modtog udmærkelsen under stor ceremoni. Senere lod han os forstå, at han ville
værdsætte at blive tituleret "hr. admiral".
Klabautermann Hen under aften ankom motorbåden "Falken
II" fra Middelaldercentret med Peter Vemming og 2 mands besætning. Om aftenen var der igen spisning ude. Denne
gang var vi på "Klabautermann" og fik også her et dejligt
måltid. Gøglet på havnepladsen var i fuld gang. Der
var utroligt mange mennesker og larmen var enorm. Efter et
farvestrålende festfyrværkeri, som for en stund overdøvede
musiktribuner, karruseller og radiobiler, satte vi os alle agter i
"Agnete" og snakkede, tappede livligt af C.C.'s vinkartoner og
havde det hyggeligt til langt over midnat.
Vejene skilles Søndag den 22. juli. Nu var dagen kommet, hvor
vi skulle hjem igen. Det så igen ud til en solfyldt dag uden
vind. Vi havde håbet på, at vi kunne sejle noget af vejen selv, men
under morgenmaden blev sagen afgjort: "Falken" skulle trække
os hjem. Vi var klar til afgang kl. 10.45 og tog afsked
med folkene fra turistforeningen, som skulle køre bil og campingvogn
hjem. Det sidste vi så til dem, var nogle små
skikkelser, der med ivrig vinken og taktfaste hurraråb ønskede os god
tur - indtil vi fattede den rette sammenhæng: - Nøglen! Nøglen! Nøglen! Hr. Frankensteins adgang til toilettet dampede
nordpå.
Hjælp til grundstødt Undervejs i Strela Sund, ved sydspidsen af
Hiddensee, var en stor dansk lystsejler gået på grund.
"Agnete" blev sluppet og vi måtte passe os selv i den smalle
rende, mens "Falken" forsøgte at trække ham af grunden. Han
stod hårdt, for trossen sprang i første forsøg. Det lykkedes i andet forsøg, da Kjeld fik fat
i spilerfaldet og lod "Falken" krænge ham hårdt over. Vi
klarede os så længe, selv om de tørre grunde til sidst kom
foruroligende nærmere.
Over Østersøen med 8
knob Der er ikke meget at tage sig til under sådan
en tur andet end at nyde udsigten, spise lidt mad og indhente den søvn,
vi havde til gode. Klokken 18.00 nåede vi Gedser og havde16 mil
hjem. Kjeld kaldte broen i Nykøbing. Sidste oplukning var kl. 19.55!
Falken fik et hak mere på omdrejningerne. Kl. 19.40 var vi ved Flatø og kunne se broen.
I den smalle rende sejlede en tysk lystsejler stille af sted. Den fik en
ordentlig hækbølge og gik på grund i kanten af renden, men heldigvis
kom han af igen ved egen hjælp. Da vi var ud for Lergraven gik broen op -
klokken var 19.53 - vi for af sted og røg igennem kl. 19.56. Broen gik ned, brovagten tog hjem - vi nåede det!!!
Afsked På Middelaldercentret lagde vi til kaj og
tømte skibet for bagage, kølekasser og møblement. Så lå hun der
igen, "Agnete", mellem pæl og bolværk, og vi kunne tage
afsked med hinanden efter en meget vellykket tur. I adskillige dage derefter fremkaldtes hele
turen i erindringen ved en ram duft af hamp og finsk tjære, der hang
ved alt tøj og sengetøj. |
|

|
| "Agnete"
ved udrustningskajen i Middelaldercentret.
Foto:
Niels N. Christensen |
|

|
Kjeld har styr på
drikkevand, bord, kistebænke, motor, brændstof,
batterier til lanterner, VHF og GPS køkkengrej, flaskegas og
tørkloset. Foto: Niels N. Christensen |
|

|
Distance 70 sømil,
sejltid 20 timer. Rød: For sejl. Blå: For motor.
Illustration: Niels N.
Christensen |
|

|
| Agterlanternen på
rorhovedet er slukket og vi sejler for sejl efter passage af
Kadetrenden. Henning styrer - med søvn i øjnene - mod Darsser
Ort. Foto: Bent Brund |
|

|
| Vi blev mødt med et
infernalsk spektakel fra et omrejsende tivoli på kajen.
Foto:
Lisbeth Christensen |
 |
| Råhygge om et
måltid. Kistebænkene gav plads til alle 10
Foto:
Bent Brund |
 |
Vi måtte hurtigt
vænne os til, at alt foregik med tilskuere på
Foto: Bent Brund |
 |
Teltlejr på Alter
Markt ved rådhuset i Stralsund. Foto: Hanne Brund |
 |
| Smeden banker plader
til rustninger. Foto: Hanne
Brund |
 |
| Der er masser af
soveplads under teltdugen, som er spændt ud over råen på
"Agnete". Foto:
Bent Brund |
 |
Landsknægtene fra
Frankfurt a.d. Oder slæber kanon og lavet om bord.
Foto: Lisbeth Christensen |
 |
"Agnete"
omdannet fra middelalderlig kreaturtransport til marinefartøj
fra 30-årskrigen Foto Lisbeth Christensen |
 |
"Feuer!" Drøn, mundingsflamme og røg fra sortkrudtet holder ven og
fjende på afstand. Foto
Thomaswal@gmx.de |
 |
| "Falken
II", en Targa 25, kan med sine 200 turboheste bugsere
"Agnete" på 12 tons med 7-8 knob på fladt vand |
 |
3 mand og en
rorgænger er vågne, mens resten kommer til hægterne efter 4
anstrengende dage Foto: Bent Brund |
 |
Tilbage ved
udgangspunktet. Distance 65 sømil, sejltid 9 timer
Foto: Bent Brund |
 |
| Klart skib i en ram
duft af hamp og finsk tjære.
Foto: Bent Brund |
|