Årstal
- 1300 +/- 30 år. Byggeår iflg. C14-datering.
- 1320-1350 Byggeår iflg. seneste dendrokronologiske
undersøgelser (august 2001). Bygget af egetræ fra lokalområdet. Et
lag komøg i bunden stammer fra køer, der har græsset på saltenge,
evt. ligeledes i lokalområdet.
- 1988 Fundet under oprensning af en kanal ved Bøtø Nors
pumpestation, Gedesby på Sydfalster. Model i 1:5 af skroget i
lindetræ findes på pumpestationen.
- 1990 Udgravet af Nationalmuseet
- 1991-92 Trækonserveringsværkstedet i Brede
- 1993-95 Bygning af kopi på
Middelaldercentret
af håndkløvede planker og med brug af den oprindelige træteknologi.
- 1. juni 1995 Søsat. Opkaldt efter folkevisen "Agnete og
Havmanden".
Sejlegenskaber
- Forsøgssejladser
28. august-2. september 1995 ved Gedser i det farvand, skibet har
sejlet i for 650 år siden
- Teoretisk topfart 8,5 knob
- Målt topfart 8,1 knob ved 13 m/s agten for tværs med første reb
- Relativ højde på bidevind 65-70o. Beholden højde 71-82o
- Ideel vindstyrke 9-10 m/s.
- Lidt underrigget ved lavere vindstyrker
- Skal rebes ved vindstyrker over 11 m/s
- VMG (Velocity Made Good) 1,2-1,5 knob på kryds ved en vindstyrke
på 9-10 m/s (Sand fremdrift mod vinden 1,2-1,5 sømil i timen)
- Vendediameter kun 30 m. Kovending er lige så hurtig som stagvending
- 50 sek. - takket være "Agnetes" runde skroglinier
- Neutral på roret på trods af det buttede skrog.
- Bjerger sig godt og smider søerne fra sig med de stærkt udfaldende
sider
Dimensioner
|
Gedesbyskibet
"Agnete" |
| Overaltlængde |
12,5 m |
| Vandlinielængde |
11,0 m |
| Bredde |
5,0 m |
| Dybgang |
ca. 1 m |
| Deplacement |
12.450 kg |
| Heraf stenballast |
6.655 kg |
| Skrogvægt |
3.840 kg |
| Sejlareal (hørdug) |
60 m2 |
Hele herligheden er forsikret for 4-5 mio. kr.
Råsejler-ordbog
- beitas, 4 m lang rundholt, som bruges i frisk luft
på bidevind til at aflaste halshullet, der er
fastgjort i øverste bord.
- bjørn på råen, råen hænger ikke vandret.
Det ser sjusket ud og sejlet trækker ikke optimalt.
- boline, tager posen ud af den forreste del af sejlet
på bidevind.
- bovspryd, rundholt i stævn, som udelukkende tjener
som fæste for bolinerne.
- bras, "skøde" der styrer råen.
- drag, fald, tovværk til at hejse råen og
sætte sejl.
- faldspil, vandretliggende spil, 1 m lang og 30 cm tyk
træstamme med slidser til 2 håndspager.
- hals, det af de to nederste hjørner af sejlet, der
sættes fast i halshullet. I det andet hjørne sidder
skødet, som ikke må hales hjem, før halsen er sat.
- halshul, øje af tovværk, hvori hals-tersen
fastgøres. Der er 3 halshuller i hver side. Forreste til
bidevind, agterste til rumskøds sejlads.
- halstov, hjælpetov hvori der hales, når man halser
rundt eller stagvender, så hals-tersen kan anbringes i
sit hul.
- hestehår, bruges til skødetov og drag.
Bevarer smidigheden under alle forhold i modsætning til
hampetov, som er stift og uhåndterligt i våd tilstand. Meget
kostbart.
- håndspage, 1,5 m lang knippelformet træstok, som
stikkes ind i faldspillets slidser under sejlsætning. De 2
mand ved spillet skal være enige om takten, når de drejer
spillet med håndspagerne. Meget tungt og langsommeligt
arbejde.
- kaje ud, råen drejes fra langskibs stilling ud under
det ene sæt vanter, hængende på skrå i draget, klar
til sejlsætning foran masten.
- midterskøde, hjælpeskøde midt på sejlets
underlig, som hindrer sejlet i at blæse i vejret i frisk vind
- prior, hjælpetov fastgjort midt på sejlet, så man
har styr på det, f.eks. under rebning eller bjergning i frisk
vind.
- rakke, krumvokset træstok, fastgjort med tovværk
midt på råen. Mens råen hejses på forkant af masten
følger rakken med på agterkant. Rakken holder råen til
masten under sejlads og kan evt. ved draghavari
forhindre, at råen falder ned i hovedet på folk.
- rå, 8 m lang rundholt, tung som en telefonpæl,
hvorpå sejlet er fastgjort.
- ters, stor udgave af den bærepind, man i gamle dage
fik med pakkerne i butikkerne. Bruges som stop i enden af af
tovværk, f.eks. på halsen, bolinerne og dragets
tamp i faldspillet.
- vantnål, fungerer som en vantskrue, når
riggen med mellemrum skal tottes, fordi hampetovet lever.
|
Kilder
- Ole Crumlin-Pedersen: Skibet i
Bøtøminde - en falsters middelalderskude. Lolland-Falsters
historiske Samfund. Årbog 1989 side 33-44.
- Nationalmuseets Marinarkæologiske
Forskningscenter: Nyhedsbrev,
nr. 5 - november 1995.
- Henrik Hansen: Nybygget skude af
håndkløvede planker. Artikel i
Bådnyt
nr. 2, februar 1996 side 34
- Kjeld
Gerdrup: Agnete - en dejlig skude
Udgivet af
Middelaldercentret
1999, 32 sider, 36 fotos i farve og sort-hvid, Pris: kr 40,-
- Nationalmuseets
Marinarkæologiske Forskningscenter: Nyhedsbrev, nr. 14 - juni
2000.
|
 |
| Bjørn på råen
under sejlads i Stralsund Havn. Bolinen er sat, men skødet
slækket af. Foto: Hanne Brund |
 |
| Bovsprydet
tjener udelukkende som fæste for bolinen, der flader
sejlet på bidevind. |
|

|
| Faldspillet med isatte
håndspager, som låser spillet
under sejlads. Foto: Hanne Brund |
|

|
| Rakken dingler
faretruende over skippers hoved.
Foto: Lisbeth Christensen |
|

|
| C.C. holder fast i
hestehårs-
skødet så Henning ikke får den tunge hals-ters i
hovedet. Foto: Lisbeth Christensen |
|

|
| 5 vantnåle i
hver side plus en på hver af de to forstag.
Foto; Niels N Christensen |
|

|
| I det solide
motorbeslag hænger en 15 Hk Yamaha. Fart 3-4 knob. Årerne kan
kun bruges ved havnemanøvrer og i vindstille.Foto: Lisbeth Christensen |
|

|
| To redningsflåder,
nænsomt camoufleret, på fordækket.
Foto: Lisbeth Christensen |
|
 |
| Kjeld Gerdrups bog:
Agnete - en dejlig skude |
|