|
| |
|
Referat fra
sammenlægningsmøde
12.09.2001
|
Udvalgsmøde
med venneformanden Til behandling på udvalgsmødet den 11.
september 2001 i "Det gule Hus" var C.C.'s oplæg vedr. fælles
formål og handlingsplan for laugsarbejdet og sammenlægning af de
forskellige laug, herunder bådelaugene.
Ét bådelaug Der var enighed mellem Bent Birk fra "Agnetelauget",
Bent Johansen fra "færøbådene" og undertegnede fra "Sophielauget"
om, at et fælles "Sejlerlaug" udmærket kunne fungere med
eventuelle underafdelinger bestående af en "Agnete"-, en
Færø- og en "Sophie"-gruppe. En fælles repræsentant, som formentlig skal
være permanent medlem af Venneforeningens bestyrelse, blev ikke udpeget.
Målsætning C.C.'s forslag til målsætning for fremtidig
laugsstruktur og -arbejde vil i højere grad stille krav til medlemmernes
engagement i MC's formidlingsarbejde over for besøgende:
- Viden om historien
- Autencitet i udførelsen
- Indlevelse i det middelalderlige miljø
- Den dynamiske formidling
Sophielaugets indsats Jeg er ret sikker på, at medlemmer af "Sophielauget"
gerne vil deltage i efterårs- og forårsklargøringen af bådene i
næsten samme omfang, som de har deltaget i de ugentlige sejladser. Som bådejere er vi helt klar over, at et fartøj
har det bedst, når det bliver brugt flittigt, og at det efter brugen skal
holdes ved lige. Jeg melder mig på forhånd, selv om jeg har min
Folkebåd at se til. Derimod stiller jeg mig lidt tvivlende over for,
i hvilken udstrækning vi kan lokkes til at fungere som
"udstillingsgenstande" på feltet. Der skal i hvert fald være et reelt formål med
tilstedeværelsen på og ved bådene i havnen - f.eks. riggerarbejdet på
"Sophie" i august måned. Selv om alle blev opfordret til at
deltage, kom kun Anker. |
 |
| "Agnete" har
det bedst, når hun sejles flittigt, så evt. fejl afsløres og
straks udbedres. Foto: Jens
Kjær |
Den dynamiske formidling På netop dette punkt skiltes vore veje i de tre
laug. Bent Birk var helt indstillet på at kræve tilstedeværelse på
fartøjerne i besøgstiden, hvis man ville bevare retten til sejlads og
medlemskab. Bent Johansen og undertegnede syntes, vi skulle fare med
lempe. Når "Sejlerlauget" bliver en realitet,
vil mulighederne blive større, fordi medlemsskaren forhåbentlig bliver
større.
Vævelaugets engagement I den forbindelse er det beundringsværdigt, at vævelaugets 10 medlemmer
på skift formår at være på feltet 3 dage om ugen i hele sæsonen!
Udformning af målsætning C.C. opfordrede os til at udforme en målsætning
for vores arbejde i lauget - det var vel egentlig den formålsparagraf, vi
undlod at udforme på "Sophielaugets" stiftende
generalforsamling mandag den 6. august på Flatø. C.C. foreslår selv følgende aktiviteter for
"Sejlerlauget":
- Uddannelse
- Konkurrencer
- Sømandsfærdigheder
- Materialevedligehold
- Langturssejladser.
C.C's samlede forslag vil blive fremlagt på
Venneforeningens ordinære generalforsamling i. 2002. Jeg vil sammen med min bestyrelse - Jørgen og
Martin - prøve at udforme en formålsparagraf.
Niels N. Christensen repræsentant for Sophielauget |
| Kære
Annette Holtze, falsterpiben!
Vedr. din efterlysning om samarbejde
med andre laug i "Sundkøbing Nyt" nr. 4.
Musik til arbejdet Sophielaugets medlemmer har netop afsluttet
vinterklargøring og ophaling af alle centrets fartøjer. I søndags hev vi seks tons ballast-sten ud af
"Agnete" ved at danne kæde og lade stenene vandre fra hånd til
hånd. Det var hårdt, vådt og beskidt arbejde. Med
liflige toner til knokleriet, ville det kunne foretages i dansetakt! Men.... vi har med vilje valgt at klare det hele
uden for centrets åbningstid, fordi moderne hjælpemidler letter
arbejdet: Gult olietøj, gummistøvler, waders, Nykøbing F.'s havnekran,
højtryksspuler, traktor osv.
Fremtidigt samarbejde Jeg vil sammen med laugsmedlemmerne imidlertid
overveje, om en del af forårets klargøring og søsætning af de samme
fartøjer kunne foregå på feltet i åbningstiden - med musik og dans til
arbejdet! Vi kunne kvittere ved at fragte jer over havet
til engagementer på fremmede kyster. Hvis I igen skal til Bornholm, vil
det ikke være umuligt at |
sejle jer dertil med "Sophie". Det
kan gøres lige så hurtigt som med bus, tog og færge! Vi starter vore laugsaftener mandag den 12.
november, hvor jeg vil lodde stemningen blandt medlemmerne om at aflægge
jer et besøg på en torsdag.
Sækkepibspiller Du efterlyser en sækkepibespiller. Det kunne
være sjovt, men jeg har rigeligt at se til med de søværts aktiviteter. Sammen med en flok juniorsejlere, som var
inviteret på sejltur i efterårsferien, havde jeg en morsom oplevelse med
sådan en. Trommen og sækkepiben gik deres morgentur og kom ned på
Nokken til os. Sidstnævnte var så venlig at demonstrere for de måbende
børn, at han kunne spille uden samtidig at blæse i piben. Jeg foreslog ham derfor at ledsage musikken med
sang og straks improviserede han en række rimede strofer - korte, fordi
han ind imellem skulle fylde sækken. Ikke et øje var tørt. Særlig
munterhed vakte hans besvær med at indfange det vildfarne mundstykke!
Børnene kunne genkende hans hoved- og mundbevægelser fra legen
"bide til bolle"!
Hilsen Niels oldermand, Sophielauget |
 |
Sommertræf på Flatø.
Nu drejer det sig om vintertræf på Fyn.
Foto: Mia Gerdrup |
Skibslag V Nu er tiden kommet til at Skibslag V holder
råsejler-seminar i 2002 og det kommer ikke til at gå stille for sig, så
glæd jer. Sæt kryds i kalenderen weekenden 15.-17. februar 2002. For den ringe pris af 390 kr. får du altså en hel weekend sprængfyldt
med aktiviteter, indlogering og bespisning Arrangementet kommer til at foregå på Den Frie
Lærerskole i Ollerup og vil bl.a. indeholde: Workshops, Foredrag, god mad
og socialt samvær med beslægtede sjæle.
Betaling/tilmelding
sker på girokonto nummer 5 53 63 08. På blanketten
skrives følgende i tekstfeltet: "Råsejler 2002" Dit/jeres skibs navn og antal deltagere. |
Program
Fredag:
- 19.00 Ankomst og indlogering
- 20.00 Aftenkaffe
- 20.30 Præsentation af skibslagene
- Socialt samvær
Lørdag:
- 8.30-9.15 Morgenmad
- 9.30-11.30 Foredrag v. meteorolog Jesper Teilgaard
- 12.00-13.00 Middagsmad
- 13.00-16.00 Workshops
- 15.00-17.00 Kaffe
- 17.00-18.30 Foredrag om Lindheim Sunds v. Finn Nabe Nielsen
- 19.00-? Aftensmad og fest.
Søndag:
- 9.00-9.45 Morgenmad
- 10.00-12.00 Foredrag v. Roskilde
- 12.00-? Afslutning med frokost
Betaling/tilmelding
senest d. 01/01-02.
Vel rnødt. Med venlig hilsen Skibslag V |
| Folkeuniversitetet
på Midt- og Vestlolland
Foredrag torsdag den 27. september kl. 19-21 ved tidligere lektor i historie ved
Københavns Universitet Benito Scocozza.
Sted: "Magasinet", Torvet i Nakskov, gennem porten ved
turistforeningen og apoteket Pris: kr. 50.
Tilmelding forud er nødvendig senest den 17. september på tlf. 54 95 45 62, bedst
efter kl. 15.00 fredag og hele lørdag/søndag.
Kursusleder: Preben Jelsbak, som skriver "Dronningens Pakhus" har i mange år
ventet på en kærlig hånd. Bygningen er fredet, og der gøres forsøg
på at skaffe penge igennem en nyoprettet forening. Men hvem var
dronningen egentlig? Benito Scocozza vil fortælle hendes historie, som kort fortalt lyder på
følgende måde: |
Sophie,
15-årig hertugdatter Frederik 2. blev 20. juli 1572 gift med den knapt 15-årige mecklenburgske
hertugdatter Sophie. Efter en række barnefødsler, herunder den senere
Christian 4. i 1577, blev dronningen allerede i 1588 enke som 31-årig.
31-årig enke, mor til Christian 4. Som aftalt før brylluppet fik Sophie det
lolland-falsterske krongods som enkeforsørgelsesgods, også kaldet
livgeding. Men fra 1588 til 1596, under Christian 4.s
mindreårighed, ville Sophie gerne være den, der som formynder havde
magten, men nej, det højadelige rigsråd, som normalt styrede sammen med
kongen, satte bom for hende og deporterede hende til sidst til hendes
endnu ikke fuldførte slot i Nykøbing på Falster.
Dronningen på Nykøbing Slot Her regerede hun kraftigt og udnyttede sit gods
effektivt frem til sin død i 1631 - og samtidig var hun en behagelig
lånekasse for sin kongelige søn, der ofte havde brug for mange penge. |
Folkeuniversitetet
på Midt- og Vestlolland Marinarkæologi - Og den marine kulturhistorie
Onsdag den 10. oktober kl. 19.30-21.15 Sejlspærringen ved Hominde og organiseringen af kystforsvaret i yngre
jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. Ved ph.d. Anne Nørgård
Jørgensen, Nationalmuseet.
Sted: Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Banegårdspladsen 1, Maribo Entre: 20 kr.
Fra Folkeuniversitets brochure: Sejlspærringen ved Hominde i Rødby Fjord blev anlagt for at forhindre
fjendtlige skibe i at trænge ind i fjorden. Spærringens klassiske
udformning fik den i midten af 1100-tallet, hvilket må ses i lyset af
Vendertogterne. Homindespærringen er |
sandsynligvis ældre endnu, og den har været
en del af yngre jernalders og vikingetidens kystforsvar. I perioden 600 og frem til 1100 grundlægges det danske rige.
Statsdannelsen var en langstrakt proces , som involverede fredelige såvel
som ufredelige midler. De mange sejlspærringer i Danmark skal forstås i
lyset af statsdannelsen , hvor større og større magtområder krævede en
mere avanceret organisation af forsvaret end hidtil. Alene
sejlspærringernes størrelse, men også forsvarsvolde, kanalbyggerier og
vejforløb, vidner om fyrsternes og kongernes magt. Anne Nørgaard Jørgensen har ledet de nye undersøgelser af
Homindespærringen og har beskæftiget sig med forsvarets organisation.
Desuden har hun arbejdet med eftersøgning af seilspærringer under havets
overflade omkring Lolland-Falster. |
|
Argus
Grund, en druknet boplads
01.11.2001. |
Folkeuniversitetet
på Midt- og Vestlolland Marinarkæologi - Og den marine kulturhistorie
Onsdag den 7. november: Argusgrund - En druknet boplads fra
jægerstenalderen. Ved ph.d. Anders Fischer, Skov og naturstyrelsen.
Sted: Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Banegårdspladsen 1, Maribo Entre: 20 kr.
Fra Folkeuniversitets brochure: Fra istidens ophør og frem til 4000 f. Kr. steg havet med mere end 100 m
som følge af isens bortsmeltning. Det fik store konsekvenser for
jægerstenalderens mennesker, som levede ved datidens kyster. Landskabet
var under konstant forandring, hvorved gode jagtmarker og fiskesteder
forsvandt mens nye opstod i andre områder Havet var samtidig den bedst egnede transportvej og dermed af stor
betydning for kommunikationen mellem befolkningsgrupper. Således kom nye impulser såsom agerbruget til Østdanmark over havet
fra Nordtyskland. |
|
 |
7.500 år gammel
boplads fra jægerstenalderen på 6 meters dybde.
Kortskitse Niels N. Christensen |
Ved Argusgrunden i Smålandshavet har arkæologer undersøgt en 7.500 år
gammel boplads fra jægerstenalderen på 6 meters dybde. Anders Fischer
var leder af undersøgelsen og vil berette om undersøgelsens resultater
og havets betydning som spisekammer og kommunikationsvej i
jægerstenalderen. |
|
Jan Bill
om "Agnete" og "Sophie"
05.12.2001 |
Folkeuniversitetet
på Midt- og Vestlolland Marinarkæologi - Og den marine kulturhistorie
Onsdag den 5. december: Gedesby- og Bredjedskibene: Handel og færgefart på Østersøen i
middelalderen og renæssancen. Ved ph.d. Jan Bill, Nationalmuseets
Marinarkæologiske Forskningscenter.
Sted: Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Banegårdspladsen 1, Maribo Entre: 20 kr.
Fra Folkeuniversitets brochure: I 1990-erne gennemførte Nationalmuseet, Museet Falsters Minder og
Lolland-Falsters Stiftsmuseum undersøgelser af to skibsvrag -
Gedesbyskibet, som er fra slutningen af |
1200-tallet, og Bredfjedskibet, som er fra ca. 1600. Begge skibe vidner om en livlig trafik over Østersøen i middelalderen og
i renæssancen, hvor både Gedesby og Rødby var vigtige færgesteder. Man
fragtede varer og rejsende til og fra Nordtyskland via bl.a. Heiligenhafen
og Rostock. Det velbevarede Gedesbyskib var indrettet til kvægtransport
og er dermed et tidligt eksempel på den senere så vigtige studeeksport.
Analyser af kokasser, fundet i skibet, viser, at kvæget har græsset på
saltenge mage til dem, der findes mange steder i det lolland-falsterske
kystlandskab. Jan Bill, som ledede begge undersøgelser, vil berette om de spændende
udgravninger, belyse sejlads og handel på Østersøen, samt give et bud
på, om det var bønderne selv eller købstadsfolk, som organiserede
middelalderens og renæssancens småskibsfart. |
næste
|
|