www.middelaldercentret.dk/

Middelaldercentrets Råsejlerlaug

Til forsiden

 
Forsiden
Årgang 2012
Årgang 2011
Årgang 2010
Årgang 2009
Årgang 2008
Årgang 2007
Årgang 2006
Årgang 2005
Årgang 2004
Årgang 2003
Årgang 2002
Årgang 2001
Medlemsliste

 
Referat fra sammenlægningsmøde
12.09.2001

Udvalgsmøde med venneformanden
     Til behandling på udvalgsmødet den 11. september 2001 i "Det gule Hus" var C.C.'s oplæg vedr. fælles formål og handlingsplan for laugsarbejdet og sammenlægning af de forskellige laug, herunder bådelaugene.

Ét bådelaug
     Der var enighed mellem Bent Birk fra "Agnetelauget", Bent Johansen fra "færøbådene" og undertegnede fra "Sophielauget" om, at et fælles "Sejlerlaug" udmærket kunne fungere med eventuelle underafdelinger bestående af en "Agnete"-, en Færø- og en "Sophie"-gruppe.
     En fælles repræsentant, som formentlig skal være permanent medlem af Venneforeningens bestyrelse, blev ikke udpeget.

Målsætning
     C.C.'s forslag til målsætning for fremtidig laugsstruktur og -arbejde vil i højere grad stille krav til medlemmernes engagement i MC's formidlingsarbejde over for besøgende:

  1. Viden om historien
  2. Autencitet i udførelsen
  3. Indlevelse i det middelalderlige miljø
  4. Den dynamiske formidling

Sophielaugets indsats
     Jeg er ret sikker på, at medlemmer af "Sophielauget" gerne vil deltage i efterårs- og forårsklargøringen af bådene i næsten samme omfang, som de har deltaget i de ugentlige sejladser.
     Som bådejere er vi helt klar over, at et fartøj har det bedst, når det bliver brugt flittigt, og at det efter brugen skal holdes ved lige. Jeg melder mig på forhånd, selv om jeg har min Folkebåd at se til.
     Derimod stiller jeg mig lidt tvivlende over for, i hvilken udstrækning vi kan lokkes til at fungere som "udstillingsgenstande" på feltet.
     Der skal i hvert fald være et reelt formål med tilstedeværelsen på og ved bådene i havnen - f.eks. riggerarbejdet på "Sophie" i august måned. Selv om alle blev opfordret til at deltage, kom kun Anker.

"Agnete" har det bedst, når hun sejles flittigt, så evt. fejl afsløres og straks udbedres. Foto: Jens Kjær

Den dynamiske formidling
     På netop dette punkt skiltes vore veje i de tre laug. Bent Birk var helt indstillet på at kræve tilstedeværelse på fartøjerne i besøgstiden, hvis man ville bevare retten til sejlads og medlemskab. Bent Johansen og undertegnede syntes, vi skulle fare med lempe.
     Når "Sejlerlauget" bliver en realitet, vil mulighederne blive større, fordi medlemsskaren forhåbentlig bliver større.

Vævelaugets engagement
I den forbindelse er det beundringsværdigt, at vævelaugets 10 medlemmer på skift formår at være på feltet 3 dage om ugen i hele sæsonen!

Udformning af målsætning
     C.C. opfordrede os til at udforme en målsætning for vores arbejde i lauget - det var vel egentlig den formålsparagraf, vi undlod at udforme på "Sophielaugets" stiftende generalforsamling mandag den 6. august på Flatø.
     C.C. foreslår selv følgende aktiviteter for "Sejlerlauget":

  1. Uddannelse
  2. Konkurrencer
  3. Sømandsfærdigheder
  4. Materialevedligehold
  5. Langturssejladser.

     C.C's samlede forslag vil blive fremlagt på Venneforeningens ordinære generalforsamling i. 2002.
     Jeg vil sammen med min bestyrelse - Jørgen og Martin - prøve at udforme en formålsparagraf.

Niels N. Christensen
repræsentant for Sophielauget

 

Henvendelse til musik- og danselauget
02.11.2001.

Kære Annette Holtze, falsterpiben!

Vedr. din efterlysning om samarbejde med andre laug i "Sundkøbing Nyt" nr. 4.

Musik til arbejdet
     Sophielaugets medlemmer har netop afsluttet vinterklargøring og ophaling af alle centrets fartøjer.
     I søndags hev vi seks tons ballast-sten ud af "Agnete" ved at danne kæde og lade stenene vandre fra hånd til hånd.
     Det var hårdt, vådt og beskidt arbejde. Med liflige toner til knokleriet, ville det kunne foretages i dansetakt!
     Men.... vi har med vilje valgt at klare det hele uden for centrets åbningstid, fordi moderne hjælpemidler letter arbejdet: Gult olietøj, gummistøvler, waders, Nykøbing F.'s havnekran, højtryksspuler, traktor osv.

Fremtidigt samarbejde
     Jeg vil sammen med laugsmedlemmerne imidlertid overveje, om en del af forårets klargøring og søsætning af de samme fartøjer kunne foregå på feltet i åbningstiden - med musik og dans til arbejdet!
     Vi kunne kvittere ved at fragte jer over havet til engagementer på fremmede kyster. Hvis I igen skal til Bornholm, vil det ikke være umuligt at

sejle jer dertil med "Sophie". Det kan gøres lige så hurtigt som med bus, tog og færge!
     Vi starter vore laugsaftener mandag den 12. november, hvor jeg vil lodde stemningen blandt medlemmerne om at aflægge jer et besøg på en torsdag.

Sækkepibspiller
     Du efterlyser en sækkepibespiller. Det kunne være sjovt, men jeg har rigeligt at se til med de søværts aktiviteter.
     Sammen med en flok juniorsejlere, som var inviteret på sejltur i efterårsferien, havde jeg en morsom oplevelse med sådan en. Trommen og sækkepiben gik deres morgentur og kom ned på Nokken til os. Sidstnævnte var så venlig at demonstrere for de måbende børn, at han kunne spille uden samtidig at blæse i piben.
     Jeg foreslog ham derfor at ledsage musikken med sang og straks improviserede han en række rimede strofer - korte, fordi han ind imellem skulle fylde sækken. Ikke et øje var tørt. Særlig munterhed vakte hans besvær med at indfange det vildfarne mundstykke! Børnene kunne genkende hans hoved- og mundbevægelser fra legen "bide til bolle"!

Hilsen Niels
oldermand, Sophielauget

 

Råsejlerseminar 2002
15.-17. februar 2002 i Ollerup

 
Sommertræf på Flatø. Nu drejer det sig om vintertræf på Fyn.
Foto: Mia Gerdrup

Skibslag V
     Nu er tiden kommet til at Skibslag V holder råsejler-seminar i 2002 og det kommer ikke til at gå stille for sig, så glæd jer. Sæt kryds i kalenderen weekenden 15.-17. februar 2002.
For den ringe pris af 390 kr. får du altså en hel weekend sprængfyldt med aktiviteter, indlogering og bespisning
     Arrangementet kommer til at foregå på Den Frie Lærerskole i Ollerup og vil bl.a. indeholde: Workshops, Foredrag, god mad og socialt samvær med beslægtede sjæle.

Betaling/tilmelding sker på girokonto nummer 5 53 63 08. På blanketten skrives følgende i tekstfeltet:
"Råsejler 2002"
Dit/jeres skibs navn og antal deltagere.

Program

Fredag:

  • 19.00 Ankomst og indlogering
  • 20.00 Aftenkaffe
  • 20.30 Præsentation af skibslagene
  • Socialt samvær

Lørdag:

  • 8.30-9.15 Morgenmad
  • 9.30-11.30 Foredrag v. meteorolog Jesper Teilgaard
  • 12.00-13.00 Middagsmad
  • 13.00-16.00 Workshops
  • 15.00-17.00 Kaffe
  • 17.00-18.30 Foredrag om Lindheim Sunds v. Finn Nabe Nielsen
  • 19.00-? Aftensmad og fest.

Søndag:

  • 9.00-9.45 Morgenmad
  • 10.00-12.00 Foredrag v. Roskilde
  • 12.00-? Afslutning med frokost

 

Betaling/tilmelding senest d. 01/01-02.

Vel rnødt.
Med venlig hilsen
Skibslag V

 

Dronning Sophie
27.09.2001

Folkeuniversitetet på Midt- og Vestlolland

Foredrag
torsdag den 27. september kl. 19-21 ved tidligere lektor i historie ved Københavns Universitet Benito Scocozza.

Sted:
"Magasinet", Torvet i Nakskov, gennem porten ved turistforeningen og apoteket
Pris: kr. 50.

Tilmelding
forud er nødvendig senest den 17. september på tlf. 54 95 45 62, bedst efter kl. 15.00 fredag og hele lørdag/søndag.

Kursusleder:
Preben Jelsbak, som skriver "Dronningens Pakhus" har i mange år ventet på en kærlig hånd. Bygningen er fredet, og der gøres forsøg på at skaffe penge igennem en nyoprettet forening. Men hvem var dronningen egentlig?
Benito Scocozza vil fortælle hendes historie, som kort fortalt lyder på følgende måde:

Sophie, 15-årig hertugdatter
Frederik 2. blev 20. juli 1572 gift med den knapt 15-årige mecklenburgske hertugdatter Sophie. Efter en række barnefødsler, herunder den senere Christian 4. i 1577, blev dronningen allerede i 1588 enke som 31-årig.

31-årig enke, mor til Christian 4.
     Som aftalt før brylluppet fik Sophie det lolland-falsterske krongods som enkeforsørgelsesgods, også kaldet livgeding.
     Men fra 1588 til 1596, under Christian 4.s mindreårighed, ville Sophie gerne være den, der som formynder havde magten, men nej, det højadelige rigsråd, som normalt styrede sammen med kongen, satte bom for hende og deporterede hende til sidst til hendes endnu ikke fuldførte slot i Nykøbing på Falster.

Dronningen på Nykøbing Slot
     Her regerede hun kraftigt og udnyttede sit gods effektivt frem til sin død i 1631 - og samtidig var hun en behagelig lånekasse for sin kongelige søn, der ofte havde brug for mange penge.

 

Sejlspærringen ved Hominde
Marinarkæologi 1 i Maribo 2001 

Folkeuniversitetet på Midt- og Vestlolland
Marinarkæologi - Og den marine kulturhistorie

Onsdag den 10. oktober kl. 19.30-21.15
Sejlspærringen ved Hominde og organiseringen af kystforsvaret i yngre jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. Ved ph.d. Anne Nørgård Jørgensen, Nationalmuseet.

Sted: Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Banegårdspladsen 1, Maribo
Entre: 20 kr.

Fra Folkeuniversitets brochure:
Sejlspærringen ved Hominde i Rødby Fjord blev anlagt for at forhindre fjendtlige skibe i at trænge ind i fjorden. Spærringens klassiske udformning fik den i midten af 1100-tallet, hvilket må ses i lyset af Vendertogterne. Homindespærringen er

sandsynligvis ældre endnu, og den har været en del af yngre jernalders og vikingetidens kystforsvar.
I perioden 600 og frem til 1100 grundlægges det danske rige. Statsdannelsen var en langstrakt proces , som involverede fredelige såvel som ufredelige midler. De mange sejlspærringer i Danmark skal forstås i lyset af statsdannelsen , hvor større og større magtområder krævede en mere avanceret organisation af forsvaret end hidtil. Alene sejlspærringernes størrelse, men også forsvarsvolde, kanalbyggerier og vejforløb, vidner om fyrsternes og kongernes magt.
Anne Nørgaard Jørgensen har ledet de nye undersøgelser af Homindespærringen og har beskæftiget sig med forsvarets organisation. Desuden har hun arbejdet med eftersøgning af seilspærringer under havets overflade omkring Lolland-Falster.

 

Argus Grund, en druknet boplads
01.11.2001.

Folkeuniversitetet på Midt- og Vestlolland
Marinarkæologi - Og den marine kulturhistorie

Onsdag den 7. november: Argusgrund - En druknet boplads fra jægerstenalderen. Ved ph.d. Anders Fischer, Skov og naturstyrelsen.

Sted: Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Banegårdspladsen 1, Maribo
Entre: 20 kr.

Fra Folkeuniversitets brochure:
Fra istidens ophør og frem til 4000 f. Kr. steg havet med mere end 100 m som følge af isens bortsmeltning. Det fik store konsekvenser for jægerstenalderens mennesker, som levede ved datidens kyster. Landskabet var under konstant forandring, hvorved gode jagtmarker og fiskesteder forsvandt mens nye opstod i andre områder
Havet var samtidig den bedst egnede transportvej og dermed af stor betydning for kommunikationen mellem befolkningsgrupper. Således kom nye impulser såsom agerbruget til Østdanmark over havet fra Nordtyskland.

 

7.500 år gammel boplads fra jægerstenalderen på 6 meters dybde.
Kortskitse Niels N. Christensen

Ved Argusgrunden i Smålandshavet har arkæologer undersøgt en 7.500 år gammel boplads fra jægerstenalderen på 6 meters dybde. Anders Fischer var leder af undersøgelsen og vil berette om undersøgelsens resultater og havets betydning som spisekammer og kommunikationsvej i jægerstenalderen.

 

Jan Bill om "Agnete" og "Sophie"
05.12.2001

Folkeuniversitetet på Midt- og Vestlolland
Marinarkæologi - Og den marine kulturhistorie

Onsdag den 5. december:
Gedesby- og Bredjedskibene: Handel og færgefart på Østersøen i middelalderen og renæssancen. Ved ph.d. Jan Bill, Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter.

Sted: Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Banegårdspladsen 1, Maribo
Entre: 20 kr.

Fra Folkeuniversitets brochure:
I 1990-erne gennemførte Nationalmuseet, Museet Falsters Minder og Lolland-Falsters Stiftsmuseum undersøgelser af to skibsvrag - Gedesbyskibet, som er fra slutningen af

1200-tallet, og Bredfjedskibet, som er fra ca. 1600.
Begge skibe vidner om en livlig trafik over Østersøen i middelalderen og i renæssancen, hvor både Gedesby og Rødby var vigtige færgesteder. Man fragtede varer og rejsende til og fra Nordtyskland via bl.a. Heiligenhafen og Rostock. Det velbevarede Gedesbyskib var indrettet til kvægtransport og er dermed et tidligt eksempel på den senere så vigtige studeeksport. Analyser af kokasser, fundet i skibet, viser, at kvæget har græsset på saltenge mage til dem, der findes mange steder i det lolland-falsterske kystlandskab.
Jan Bill, som ledede begge undersøgelser, vil berette om de spændende udgravninger, belyse sejlads og handel på Østersøen, samt give et bud på, om det var bønderne selv eller købstadsfolk, som organiserede middelalderens og renæssancens småskibsfart.

næste
 

Råsejlernyt årgang 2001-2012 - Copyright © 2001-2012 Niels Nordby Christensen, webmaster@raasejlerlauget.dk


erling@raasejlerlauget.dk - oldermand
finn@raasejlerlauget.dk - oldermand
martin@raasejlerlauget.dk - kassemester
erling@raasejlerlauget.dk - skriverkarl
Middelaldercentret
Ved Hamborgskoven 2
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 86 19 34 - Fax 54 86 18 34
Peter Vemming - centerleder
Martin Sønderskov - marin afdeling
Brynhild Hald - formand Guldborgsund Gildet
Lisbeth Hald Christiansen - kasserer Guldbs. Gildet