|
| |
|
Tirsdag
den 5. februar 2002
Referat af laugsaften
med grundlæggende navigation
mandag den 4. februar
kl. 19.00-22.02 i administrationsbygningens mødelokale |
Til stede
- Bisbjerg, Erling
- Niels Broholt
- Christensen, Lisbeth
- Christensen, Niels
- Diemer, Aase
- Gerdrup, Kjeld
- Kjær, Jens
|
- Kjørup, Henning
- Kristiansen, CC
- Mikkelsen, Jørgen
- Poulsen, Brita
- Skovgaard, Remi
- Sønderskov, Martin
- Winckler, Jørgen
|
Vi startede med et par af søens vemodige
sange. Da det bliver en tradition, bedes man venligst medbringe
sangbogen og huske at få den suppleret op.
Siden sidst
- Efter Leif Plith-aften den 7. januar har
tankerne kredset om iklædt deltagelse i større målestok end
tilforn. Konklusionen må være, at laugets medlemmer ikke er
utilbøjelige til at medvirke ved specielle lejligheder som f.eks.
hvervedage, gæstebesøg eller Sophies hjemkomst fra rigningen i
København.
- Ollerupturens aflysning gav mulighed for en ekstra
laugsaften
den 18. februar.
- Spændende beretning om oplevelser under arbejdet på
riggerværkstedet
ved oldermanden. Tøjet lugter stadig af tjære.
- De udlandsrejsende: Keld melder om en god tur uden brækkede
lemmer. Nu mangler vi bare et livstegn fra Leif i Boston.
Grundlæggende navigation
Grundet foredragsholderen, Kjeld
Gerdrups, nylige hjemkomst fra det svenske, udskydes vikinge- og
middelaldernavigation til
laugsaftenen den
18. februar.
Oldermanden holdt derefter et kort foredrag af en times varighed om
navigation efter kort, kompas og GPS. Han fremviste relevante bøger om
kortsignaturer og søvejsregler til selvstudium, bøger, der er
nødvendige, hvis man påtænker at tage
duelighedsprøven
til søs.
Regnskab og budget
Kassereren, Martin Sønderskov, har
tidligere redegjort for
regnskabet
for 2001, der er afsluttet. Det opståede problem omkring det
tilbagebetalte venneforeningstilskud, 100 kr. pr deltager i
Ollerupstævnet, kan formentlig løses ved en overførsel til budgettet
for 2002. Ved et
budgetmøde
med de øvrige laug udvistes et budgetunderskud på ca. 41.000 kr.,
hvilket bevirkede beskæring i ønskerne. Sophielaugets budgetønske på 10.000 kr. blev
barberet ned til 5.500 kr. endda med tilskud fra andre laug. Ydermere er de 5.500 kr. en samlet tildeling
til alle skibslaugene, der formentlig efter generalforsamlingen samles i
ét laug. C.C. Kristiansen åbenbarede, at man fra
venneforeningens side ikke havde noget imod at Sophielauget selv
skaffede sig økonomiske midler, f.eks. ved weekendsejladser med
betalende gæster. Et forsikringsspørgsmål desangående vil
blive undersøgt nøjere.
Malmøturen I pausen mens Martin tilbagebetalte
Ollerup-penge, 290,- kr. pr. tilmeldt, berettede Kjeld Gerdrup om hans
og CC's netop overståede tur til Malmø/Skanør-området for at studere
svenskernes koggebyggeri. Vort broderfolks manglende sejlerfaring med de
snart færdigbyggede kopier af en Skanørkogge og en Almerekogge vil
formentlig bevirke et tæt samarbejde til Middelaldercentrets søfolk. Er man interesseret i yderligere oplysninger om
disse fartøjer, findes de på
www.malmokogg.nu
og www.foteviken.se |
Aktuelt
- Da en tur til
Göteborg
kræver overnatning og skønsmæssigt vil koste 500,- kr. pr.
deltager, blev man enige om at satse på en tur til
Malmøkoggen.
CC lovede at fremlægge et
turprogram,
måske allerede til næste møde den 18. februar.
- Badelejderudvalget
tænker stadig.
Oldermanden havde i et af sine gamle
bådblade fundet eksempler på forskellige badestiger, så der er
nok at tage fat på ved et kommende knudebinderkursus. Det undrer iøvrigt, at skibstilsynet ikke
har regler for, hvordan man bjærger overbordfaldne fra
middelalderfartøjer og lign.
- Riggerarbejdet
til Sophie er stort set overstået. Der mangler at få slået
mere tovværk, men det er ikke laugets opgave.
- Sophiebillederne
er lavet færdig og mangler blot passende PC- og projektorudstyr for
at kunne anvendes i fremtidige PR-fremstød. Generalprøve ved
hverve-aftenen.
- Reception
for
Mia Gerdrup i anledning af Flatø-bogen, finder sted torsdag den 21.
februar kl. 19.00 i Den gyldne Svane.
Sophielaugets medlemmer er velkomne. Niels
Broholt står for det musikalske indslag i festlighederne. Råhygge
og pindemadder.
- Den 28. februar er der
hvervekampagne
til besætning på Agnete og færøbådene kl. 19.00 i
administrationsbygningens store mødelokale.
Sophielaugets medlemmer opfordres til at
møde op og fortælle om råsejlingens gavnlige indflydelse på sind
og helbred. Tag en ven med. Jens Kjær prøver om han kan låne fremviserudstyr til
lysbillederne (det hed det i gamle dage).
- Da "Falken II" mangler
bådførerafløsere,
kan der tilbydes et kursus i betjening.
Henning Kjørup, Remi Skovgaard og Martin Sønderskov og flere havde
lyst til at forsøge.
-
Aktivitetskalenderen blev
gennemgået og følgende
rettelser
indføjet:
Mandag d. 18.02.02 Vikinge- og middelaldernavigation Laugsaften d. 18.03.02 stryges, Laugsaften d. 08.04.02 stryges.
- Til de øvrige aktiviteter omkring bådenes
klargøring
og søsætning vil Keld i god tid indkalde mandskab.
Han efterlyser i øvrigt håndboldstore
sten
til ballast. Erling Bisbjerg og oldermanden gav tilsagn
om deltagelse ved indsamling af 40 sten, som Kjeld havde fået op
under neglene.
- Den 21. marts afholdes
Venneforeningens
årsmøde i Den gyldne Svane kl. 19.00.
Dagsorden efter vedtægterne. De, der er på valg, har ikke noget imod genvalg. Der er bl.a. sammenlægning af skibslaugene og
kontingentfastlæggelse på programmet. I øvrigt sysler de andre laug også med sammenlægninger.
- Der arbejdes på, om Sophielauget kan inddrages på fornuftig vis
i "Kultur i Naturen", der finder
sted i juni og august.
- Der udkastedes et forslag om at invitere centrets øvrige laug,
frivillige og ansatte til
charme-sejladser
på træningsaftnerne til sommer.
Kommende laugsaften Mandag den 18. februar: Vikinge- og middelaldernavigation ved Kjeld
Gerdrup.
Mødet sluttede kl. 22.02 Jørgen Winckler-Carlsen Skriver |
|
Onsdag
den 6. februar 2002
Referat af møde om
"Kultur i Naturen"
tirsdag den 5. februar
2002 kl. 16.15-18.00 i administrationsbygningens mødelokale |
Historie -
Vand - Strand Kulturkoordinator Liselotte Kejlaa har fået til
opgave at indsamle idéer til arrangementer i stil med sidste års succes
"Skovens Nat". Til stede var repræsentanter for Falsterpiben,
Gøglerlauget og Sophielauget samt formanden for MC's Venner. Følgende oplæg, her refereret med særligt
henblik på skibslaugenes deltagelse, blev drøftet:
- Sejlads med "Agnete" og/eller "Sophie" på en
tur rundt om Falster med honoratiores for at besøge de 4 involverede
kommuner.
- Som alternativ kan nøjes med kapsejlads i færøbådene til Flatø,
hvor deltagerne mødes med sang og musik. Kan evt. kombineres med den
række af "åbent-hus-dage", som Venneforeningen har planer
om at arrangere.
- "Agnete" eller "Sophie" bruges som opankret
platform for aktører i et tableau på tømmerflåder og på land.
Mulige lokaliteter er Hesnæs, Stubbekøbing og Nykøbing F.
|
|
 |
| De 4 kommuner på
Falster arbejder i 2001-2003 sammen om at sætte Falster kulturelt
på landkortet, ved at støtte kulturelle arrangementer under
projektoverskriften:
"Kultur
i naturen" |
Tidshorisonten er juni-august, men der
foreligger ingen faste datoer. Opgaverne ligger inden for vores formåen, men en
gennemførelse kræver medvirken af vores høvedsmand, Kjeld Gerdrup, og
godkendelse fra vores reder, Peter Vemming.
Niels N. Christensen oldermand |
|
Onsdag
den 6. februar 2002
Sangkor
til Flatøbog-reception
torsdag den 21. februar
2002 kl. 19-21 i gæstgiveriet "Svanen" |
|
Toreby L., den 5.2.02
Invitation
Mia Gerdrup har
skrevet bogen om Flatø. Undervejs har mange mennesker været med til at
skabe og udgive dette unikke stykke lokalhistorie. Det vil vi gerne sige
tak for. Derfor indbyder Middelaldercentrets Venner hermed
til en særlig FLATØ-AFTEN, hvor minderne - gamle og nye - kan få
stemmer at tale med. Musik, sang og særlige forfriskninger hører for
mange også med til "Flatø-minderne". Vi indbyder hermed - og håber det bliver en
rigtig hyggelig aften!
På foreningens vegne C.C. Kristiansen |

Mia Gerdrups bog udsendt som julegave 2001
Sophielauget forventes at stille med et mindre sangkor under ledelse af
Niels Broholt. Vi aftaler detaljerne til laugsaftenen den 18. februar.
|
|
Onsdag
den 6. februar 2002
Dagsorden
vedr. laugsaften
mandag den 18. februar
2002 kl. 19.00-22.00 i administrationsbygningens mødelokale |
Program
|
 |
Søens vemodige sange
for blandet kor og orkester.
Foto fra juleafslutningen: Jens
Kjær |
- Søens vemodige sange. Sangbogen suppleres med de sidste nye sange.
- Siden sidst
- Vikinge- og middelaldernavigation ved Kjeld Gerdrup.
- Pejleskiven
- Solskyggekompasset o.a.
Forhåndstilmeldinger
- Bisbjerg, Erling
- Niels Broholt
- Christensen, Lisbeth
- Christensen, Niels
- Diemer, Aase
- Gerdrup, Kjeld
- Jonsson, Bjørn
- Kjær, Jens
|
- Kristiansen, CC
- Mikkelsen, Jørgen
- Poulsen, Brita
- Qvist, Mogens
- Sønderskov, Martin
- Winckler, Jørgen
- Jensen, Finn
|
|
- Aktuelt
- Malmøkoggen.
C.C. fremlægger turforslag.
- Badelejderudvalget. Net eller rebstige?
- Program for
Flatøbog-receptionen
torsdag den 21. februar. Fælles tilmelding til Tina:
Broholt, Niels Christensen, Lisbeth Christensen, Niels |
Gerdrup, Kjeld Kjær, Jens Kristiansen, C.C. |
- Sammenlægning af
skibslaugene til ét råsejlerlaug.
- Deltagelse i hvervekampagne- og
råsejleraften
onsdag den 13 marts.
- Deltagelse i generalforsamlingen torsdag
den 21. marts. Lysbilleder fra 2001???
Husk kontingent og tilmelding til spisning.
- Tilføjelser og rettelser til
kalenderen
- Brita Poulsen søger hjælp til
birkebarkning
- Peter Vemming søger Kulsviere
- Weekendkursus for frivillige 15.-17. marts 2002.
- Kommende laugsaften
- Tovværks- knob- og splejsekursus ved Kjeld Gerdrup mandag
den 4. marts.

Hvilket knob?
Medbring Kaffe og kage eller anden form for forplejning samt sangbogen.
Niels N. Christensen oldermand |
|
Torsdag
den 7. februar 2002
Indsamling af
ballast-sten mandag den 11. februar
2002 kl. 10.00 på Middelaldercentret |
Sakskøbing havn Finn Jensen er faldet over en jordblandet
stenbunke, som stammer fra torvet i Sakskøbing. Han har aftalt med
kommunen, at vi henter sten i den størrelse, vi har brug for. Hvis det kniber med at få dem alle gravet frem,
er Bruno Rasmussen tlf. 54 70 60 90 villig til at stille med en
rendegraver og vende bunken. Kjeld Gerdrup er klar med MC's mandskabsvogn
mandag den 11. februar kl.10.00 på Middelaldercentret. Hvis det flasker sig og en flok arbejdsomme
laugsmedlemmer melder sig, vil opsamling og kørsel af de 6-8 tons sten
kunne klares inden aften. Vognen kan læsses med 800-1.000 kg dvs. 40-50
sten pr. kørsel. Der er 16 km mellem Sakskøbing og Sundkøbing. |
 |
Mange af de
eksisterende ballast-sten er for store og uhåndterlige og skal
udskiftes. Foto fra
udtagning
af ballast fra "Agnete" i oktober 2001: Niels N.
Christensen |
Husk madpakke, drikkelse - både varmt og
koldt - arbejdshandsker og tag noget gammelt tøj på! |
|
Mandag
den 11. februar 2002
Ballast-sten og
brolægning Vi fik et bjerg
forærende |
Stenbunken
var et bjerg
 |
De 5 tons sten, vi
kørte væk, kunne ikke registreres på bjergets højde og omfang.
Det indeholder sikkert flere hundrede tons sten.
Modelfoto: Niels N. Christensen |
I øsende regnvejr gennemførtes i dag
"aktion ballast-sten" af en lille flok muskelsvulmende
laugsmedlemmer. Vores kørsel i to biler med ca. 1 tons sten pr.
gang fik medarbejdere på centret op af stolene. De kastede lange blikke
efter vores kløvede marksten, som ikke kun kan bruges i
"Sophie", men er ideelle til brolægning i Sundkøbing. Det er netop, hvad de har været anvendt til på
torvet i Sakskøbing, indtil de for mange år siden blev dækket af asfalt
og glemt. Sidste år blev hele torvet lagt om. Asfalten blev solgt til
genanvendelse og stenene lagt i depot på havnen. |
Sakskøbing Kommune
indvilgede i at støtte et godt formål og forærede os hele bjerget under
forudsætning af, at stenene bliver brugt på Middelaldercenteret og at vi
selv henter dem.
|
 |
Det nye torveanlæg
1906 belagt med vores ballast-sten? som ikke er brosten, men blot
groft kløvede marksten. Udsnit af postkort
"Sakskøbing, Parti fra Torvet". Johan Jørgensen og
Holger Carlsen: Sakskøbing og omegn på gamle postkort 1998 |
Ballast-stensamlere:
- Bisbjerg, Erling
- Christensen, Lisbeth
- Christensen, Niels
|
- Gerdrup, Kjeld
- Mikkelsen, Jørgen
- Winckler, Jørgen
|
|
|
Kørsel med
ballast-sten En regnfuld mandag den
11. februar 2002 |
 |
< Stenbjerget på havnen i
Sakskøbing
> Passende ballast-sten udsøges
omhyggeligt |
 |
| |
Fotos: Niels N. Christensen |
|
 |
< Bunden er blød: Sunket i
til akslen
> Hjælpen er nær: Jørgen og Erling i
MC's Pickup |
 |
| |
|
|
 |
< Aflæsning på Centret
> 6 vognlæs ballast-sten fylder ikke
meget |
 |
|
Fredag
den 15. februar 2002
Hverve- og
råsejleraften onsdag den 13. marts
2002 kl. 19-21 i administrationsbygningen
 |
Venneforeningen
og Råsejler-lauget på Middelaldercentret indbyder til informationsaften
om skibslaugene og sejlads med råsejl onsdag den 13. marts kl. 19-21 i
Middelaldercentrets administrationsbygning.
Aftenens program:
- Billeder og ord om middelalderskibene, om deres historie og
sejloplevelserne.
- Skibslaugenes arbejde og brugen af Flatø
- Arbejdet med rigning og klargøring af det nye to-mastede skib
Sophie.
|
Kom med et
nyt medlem Som Sophielaugsmedlem er du velkommmen, hvis du møder op med et kommende
aktivt medlem ved hånden.
Der serveres kaffe/te. Øl/vand kan købes.
Venlig hilsen
Niels N Christensen, Finn Jensen, Bent Johansen, C.C. Kristiansen |
|
Referat
af laugsaften med grundlæggende navigation II
mandag den 18. februar
2002 kl. 19.00-22.15 i administrationsbygningens mødelokale |
Husk
sangbogen! Harmonikaforspilleren, Jørgen Winckler, var taget på ferie! Hans
sidste opråb til laugsmedlemmerne lød: "Husk sangbogen hver
gang!" Alligevel havde flere glemt den
- men vi klarede fællessangen med forsangerne Mogens Qvist og Erling
Bisbjerg samt Niels Broholt på guitar.
Siden sidst Derefter gik vi over til efterretningssagerne.
- Bådførerkursus
med "Falken II" kommer i gang, når båden er i vandet.
Interesserede hører nærmere fra Peter Vemming.
- Alle deltagere i sejlads, såvel besætning som gæster, er dækket
af MC's forsikring.
- "Kultur i naturen" havde tænkt
sig nogle sejladser med "Sophie" og "Agnete",
kapsejlads med færøbådene og "Sophie" og
"Agnete" som platforme i et større tableau ved bl.a.
Hesnæs.
Centret har sagt ja til
kapsejladserne.
- Falsterpiben har arrangementer på
centret første søndag i hver måned i sæsonen. Et
samarbejde
bør etableres.
- På en meget regnvåd mandag i februar
mødte
Erling
Bisbjerg, Jørgen Mikkelsen, Niels Christensen, Jørgen Winckler og
Kjeld Gerdrup op ved MC og kørte til Sakskøbing, hvor der lå et
kæmpe læs sten til afhentning. Her tilsluttede Lisbeth Christensen
sig, og alle gik i gang med at læsse sten på vognen. Den kunne tage
ca. 40 sten ad gangen og så af sted til MC, læsse af og tilbage til
Sakskøbing. Efter frokost kørte 2 biler ad gangen, og der blev
hentet ca. 6 tons, siger Kjeld. Resten af bunken har MC fået forærende mod at hente dem.
Aktuelt På opfordring fra aftenens hovedtaler, Kjeld Gerdrup, fortsatte vi med
sidste punkt på dagsordenen.
- Malmøkoggen.
C.C. havde lavet to forslag til
transport
til Malmø. Det ene i 2 biler, 10 personer á 170 kr., det andet med
tog fra Nykøbing, min. 8 personer á 277 kr. C.C. arbejder videre med en togtur og datoen blev sat til lørdag den
13. april.
- Badelejderudvalget. Niels Broholt har talt med Anker Pedersen, som
skulle kontakte Kjeld Gerdrup angående tovværk, men det blev
besluttet, at der skal laves en stige i stedet for et net, da
sidstnævnte bliver meget tungt og vil være hårdt for fødderne.
Stigen bliver en del af arbejdet på tovværksaftenen den 4. marts.
- Flatøbog-receptionen torsdag den 21.
februar.
Ved
receptionen for Flatøbogen den 21.02 kl. 19-21 forventes det, at
deltagere fra "Sophielauget" synger godt med på 3 udvalgte
sange. Vi øvede lidt, så med endnu lidt forberedelse hjemme, skal
det nok blive godt. Der kommer også en tidligere harmonikaspiller fra
Flatø.
Broholt, Niels Christensen, Lisbeth Christensen, Niels |
Gerdrup, Kjeld Kjær, Jens Kristiansen, C.C. |
- Sammenlægning. Skibslaugene skal
sammenlægges til et laug. Der var en del snak frem
og tilbage om, hvad sådan et laug skal hedde og stemning for at
"Sophie"-navnet bibeholdes. Peter Vemming skar igennem og
foreslog: "Middelaldercentrets råsejlerlaug", hvor der
foreløbig er en underafdeling med navnet "Sophielauget".
Til stede
- Bisbjerg, Erling
- Niels Broholt
- Brund, Brund
- Christensen, Lisb.
- Christensen, Niels
- Diemer, Aase
- Gerdrup, Kjeld
- Kjær, Jens
- Kjøjup, Henning
|
- Kristiansen, CC
- Mikkelsen, J.
- Poulsen, Brita
- Qvist, Mogens
- Skovgård, Remi
- Sønderskov, M.
- Vemming, Peter
- Jensen, Finn
|
|
Aktuelt
(fortsat)
- Det vil være hensigtsmæssigt, at der oprettes flere besætninger
til bådene, efterhånden som nye medlemmer kommer til.
Der skal være en
ansvarlig
skipper pr. båd, og der skal udfærdiges et papir på
dette ved sæsonstart.
- Råsejleraften onsdag den 13 marts. Toreby
Sejlklub
og Vikingen er indbudt, I&H-skolen har fået plakat tilsendt. Niels Christensen, Finn Jensen, C.C. Kristiansen og Bent Johansen er
indbydere. Venneforeningen er vært ved en kop kaffe/et krus øl.
- Generalforsamlingen torsdag den 21. marts.
Billeder fra "Sophielauget" og MC sæson 2001 på storskærm
og ledsagende kommentar ved ?
Der er spisning i "Svanen" kl. 18. Husk at tilmelde dig.
- Kalenderen blev gennemgået endnu engang,
men uden større ændringer.
Klargøring af "Agnete" og småbådene skal meget gerne
være overstået inden påske. Ligeledes kan kalenderen for "Sophie" følges som tidligere
planlagt. Kjeld Gerdrup og Niels Christensen laver en plan for arbejdet med
tilmelding.
-
Birkebarkning.
Peter Vemming stillede en stor
gruekedel
til rådighed for Brita Poulsen
birkebarkning. I øvrigt hastede det ikke, så interesserede hjælpere vil få besked
senere på sæsonen.
- "Sophielauget" har fået et
digitalkamera
til låns af Peter Vemming, som har købt et nyt og større! Dette
referat bærer præg af laugsmedlemmernes uhæmmede blitzen løs på
alt og alle.
- Peter Vemming søger stadig kulsviere, da
ingen laugsmedlemmer synes opsatte på at tage tjansen.
- Heller ikke Leif Pliths
middelalderkursus
fandt tilslutning.
- Kommende laugsaften
Tovværks- knob- og splejsekursus ved Kjeld Gerdrup mandag den 4.
marts.
Vikinge- og middelaldernavigation
Endelig
kom vi til aftenens emne: Vikinge- og middelaldernavigation ved Kjeld
Gerdrup. Vejret var anderledes i vikingetiden.
Lavtryksbanerne lå væsentlig nordligere end i dag, hvilket har givet
nordligere vinde, som igen har givet flere halvvindssejladser fra Norge
til Grønland. Med de instrumenter, pejleskiven og
solskyggekompasset til dagsejlads og vindfløjen til natsejlads, kunne man
foretage en breddesejlads ud over Atlanten med meget lille afvigelse fra
øst-vest-kursen. Problemet har været at bestemme sin længde.
Vi ved fra historien, at man har lavet disse sejladser, men det har
sikkert været rart med landkending, Færøerne, Shetlandsøerne og Island
engang imellem. Farten har man gættet sig til. Sejladserne har desuden
været sommertogter. Det ældst kendte instrument er dybdeloddet.
Senere kommer så jakobsstaven, kvadranten, oktanten og sekstanten. I 1577
omtales loggen første gang. Kjeld afsluttede med at sige, at meget seriøst
interesserede kunne få kopi af hans materiale.
Sangkoret
Så var
aftenen ved at være gået, men vi skulle lige synge de 3 sange til
torsdag igennem igen.
Tak for en god aften og på gensyn næste laugsaften den 4. marts, hvor
den valgte sekretær forhåbentlig er kommet hjem fra sin ferie og kan
overtage arbejdet igen.
Klokken 22.15.
 Lisbeth Christensen reserveskriver |
|
|
|
Falsterpibens
foreløbige sæsonprogram 2002
Vi har tænkt, at danse/synge på centret
den første søndag i hver
måned. (Vi skal helst komme hele flokken samtidig for at det ser
ud til noget). Hvis muligt kommer vi nogen ekstra gange i
"skuldersæsonerne". Desuden vil vi prøve at være der nogle dage i
markeds-ugerne, især i "musikugen",
hvis der bliver en sådan i år.
Kan vi lave noget sammen en af de søndage f.eks.? eller skal vi
satse på markedsugerne?
Evt. tager nogen fra lauget til
Bornholm
i uge 29. |
En del af os deltager i
Leifs
kursus d. 15.-17. marts, vi satser så på at blive der lørdag
aften og vil opfordre de andre kursusdeltagere til en sang/dans. Er der
nogen med på det kursus fra dit laug?
Det er muligt, at danselauget, eller nogen herfra kan tage imod jer
når i kommer tilbage til centret i
pinsen.
Men kan I regne ud i hvilket tidsrum i kommer, indenfor et par timer???
Lad os prøve at snakke sammen senere på måneden og finde ud af,
hvad der kan lade sig gøre og hvad vore laugsmedlemmer kan finde tid
til.
Annette Holtze |
|
|
|
Hermed
indkaldes
Middelaldercentrets Venner til
Årsmøde
2002 den 21. marts
Kl.18.00: I Den
Gyldne Svane serveres vilde, velstegte, hånd-holdte gnaveben + brød og 1
middelalderøl for kun kr. 55,-/pers. Kun mod forudbestilling: 54 86 19 34, senest den 15.marts 2002. Kl.19.15: I den store foyer:
Generalforsamling.
Dagsorden:
- Valg af dirigent.
- Valg af referent.
- Beretning for det forløbne år.
- Godkendelse af det reviderede regnskab, samt budget for næste år.
- Indkomne forslag.
- Forelæggelse af forslag til det kommende års aktiviteter og
fastsættelse af kontingent.
- Præsentation af det af Middelaldercentret udpegede
bestyrelsesmedlem.
- Valg af formand / kasserer.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer.
- Valg af suppleanter.
- Valg af revisor.
- Valg af revisorsuppleant.
- Eventuelt.
På foreningens vegne C.C. Kristiansen formand |
- Ad 8.
Kasserer Mona Hansen er på valg.
- Ad 9.
Medlemmerne John Danielsen og Jeanne Andersen er på valg.
- Ad 10.
Der skal hvert år vælges 3 suppleanter.
Der vil i løbet af aftenen være to orienterende indslag:
- Orientering om nybyggeri af en middelalderlig købmandsgård på
Nokken.
- Lysbilleder fra
skibslauget i år 2001.
- Der føres protokol over årsmødets beslutninger.
- Stemmeberettigede er ethvert medlem der ikke er i restance til
foreningen.
- Afstemningen sker skriftligt, hvis blot et medlem forlanger det.
- Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 7
dage før årsmødet.
|
|
|
Kulsviere
på Middelaldercentret
|
 |
| Det er efterhånden
nogle år siden der er brændt trækulsmiler i større stil på
centret, men nu tager vi håndværket op igen og i den
forbindelse vil vi gerne starte et kulsvierlaug. |
I september måned mødes fagfolk fra Danmark, England og Tyskland
på Middelaldercentret for at producere og afprøve middelalderligt
melkrudt - sidstnævnte foregår på hærens skydebaner på Rømø.
Krudt består af tre ingredienser - trækul, svovl og salpeter - blandet
sammen i et bestemt indbyrdes forhold. Salpeteret bliver lavet i en stor
grube, hvor kalk, møg og urin tilføres med jævne mellemrum. Svovlet
hentes på Island og trækullet bliver brændt i miler.
Det ligger os jo meget fjernt at generalisere, men vi ved alle, at
kulsviere var stærke, vilde karle, som boede i skoven udenfor
landsbyfælleskabet. Der kunne godt drikkes noget brændevin på de
lange nattevagter og tankerne kunne gå på afveje. I 1731 stillede
regimentsskriver Plum således forslag om forbud mod kulsvieri, som
efter hans mening «vænnede karlene til liderlighed og gjorde pigerne
vilde« |
Hvordan middelalderens kulsviere blev
opfattet af deres samtid ved vi ikke meget om, men givet er, at
karakteren af deres erhverv har dannet grobund for misundelse og
rygtedannelse - det var selvstændige mennesker med et selvstændigt
erhverv, som blev udført i døgndrift i de mørke skove med ildglimt og
røg fra de store miler.
 |
"Jag vänter vid
min mila medan timmarna rinner medan skogarna sjunga och skyarna går. Jag vänter på en vandrerska från fardvagar vida den käraste, den käraste med ögon blå"
Dan Anderson |
Det Middelaldercentret søger, er en fire-fem raske svende, som har
mod på et par døgnvagter ved den brændende mile og som med fremskudt
bryst og oprejst pande (som den gamle milebums Ulf Ardlund skriver) vil
stå ved og forsvare det gamle håndværk.
Henvendelse til Peter Vemming på Middelaldercentret 54 96 19 34 |
|
Flatøbog-reception
torsdag den 21. februar
2002 i Gæstgiveriet "Svanen" |
|
 |
< Venneforeningens
formand, C.C. Kristiansen byder de ca. 25 gæster velkommen og giver
ordet til aftenens midtpunkt, Mia Gerdrup.
> Evy Thygesen tapper
middelalderøl og Mona Hansen serverer svupsakker
- æbleskiver overhældt med brændevin. |
 |
| |
Foto:
Niels N. Christensen |
|
|
 |
< Frits ledsages af
Niels Broholt under afspilningen af Flatøvalsen, sådan som den
88-årige harmonikaspiller havde hørt den i 1930'erne.
> Et lille udsnit af Sophielaugets
sangkor - Aase Diemer, Connie og Anker Pederen - slapper af mellem
de musikalske udfoldelser. |
 |
| |
|
|
|

Opskrifter på Lolland-Falsterske
egnsretter |
1 p. mel røres med ½ p.
smør, der forinden er smeltet i 1/4 l. mælk, 5 æg tilsættes
sammen med lidt kardemomme.
Det står 1/4 time. 50 gr. gær udrørt
i lidt mælk og mel tilsættes. Det æltes godt, og stilles til
hævning i 2 timer. 5-6 æbler af en slags, der bliver hurtigt
møre, skrælles, skæres i skiver og bestrøes med kanel og sukker.
I en æbleskivepande kommes lidt fedtstof i hvert hul, så en
skefuld dej, og når den er bagt et stykke æble ovenpå.
Æbleskiverne vendes med en gaffel og bages på den anden side.
En
flækket æbleskive overhældt med brændevin kaldes en svupsak. |
|
Mandag
den 25. februar 2002
Dagsorden vedr.
laugsaften mandag den 4. marts
2002 kl.
19.00-22.00 i administrationsbygningens mødelokale |
Program
 |
| Tovværkskursus: 2-skåret faldblok med kordelstrop og beklædt øje til ters. |
- Sangbogen
- Siden sidst
- Tilmelding til
forårsklargøringen
- Gennemgang af
kalenderen.
Tilmelding til
- Uge 14 og 15 på MC
- Bugsering til Fejø
- Uge 16 på Fejø
- Bugsering til København
- Uge 17 og 18 i København
- Jomfrutur i København
- Uge 19 prøvesejladser
|
Forhåndstilmeldinger
- Bisbjerg, Erling
- Niels Broholt
- Christensen, Lisbeth
- Christensen, Niels
- Diemer, Aase
- Gerdrup, Kjeld
- Jonsson, Bjørn
- Kjørup, Henning
- Mikkelsen, Jørgen
- Sønderskov, Martin
- Viedecrantz, Leif
- Jensen, Finn
|
- Næste laugsaften.
- Tovværks- knob- og splejsekursus ved Kjeld Gerdrup
- Fremstilling af badelejder
Medbring Kaffe og kage eller anden form for forplejning samt sangbogen - og en
skarp kniv
Niels N. Christensen oldermand |
|
næste
|
|