|
| |
|
Tirsdag
den 1. januar 2002
Sophielaugets
hjemmeside |
Informationsstrømmen 75 % af laugsmedlemmerne er på nettet og da det
gik hedest til i efteråret, modtog de 3-5 mails pr. uge. Vores
omhyggelige sekretær sendte stakåndet breve ud til de sidste 25 %. Det
brugte han ca. 500 kr. på! Nogen mente, at det var for meget af det gode.
Folk blev forvirrede og trætte af de mange henvendelser. Et medlem blev
endda uvenner med konen, som var overbevist om, at det var nyhedsstrømmen
fra Sophielauget, der fik hendes computer til at bryde sammen. Andre var godt tilfredse med den omfattende
information og et medlem var ked af ikke at kunne modtage billeder via
mail. Det var et laugsmedlem på ferierejse i Spanien,
som beklagede at han følte sig sat uden for al indflydelse, der gav mig
inspiration til en ny kommunikationsform.
Mange fordele ved en hjemmeside Du bestemmer selv omfanget af information og
kontakt. Du undgår ikke at modtage en mail nu og da, men den vil kun
indeholde korte henvisninger til hjemmesiden. Du kan altid hente netop den oplysning, du har
brug for. Medlemmer uden hjemmecomputer kan på biblioteket
eller hos venner og bekendte besøge siden og måske blive overbeviste om
nødvendigheden af selv at eje et sådant monstrum. Brugerundersøgelser og tilmeldinger går let og
smertefrit via formmail. Jeg har bedre styr på layout og billeder, som
helt kunne forsvinde eller dukke op i forvansket form via mail. Du kan bevare forbindelsen med lauget, uanset
hvor i verden du befinder dig. Lauget får et ansigt udadtil. Potentielle nye
medlemmer kan læse om os på siden. - og slutteligt vil jeg kunne affyre min
yndlingsreplik over for uvidende og ignorante laugsmedlemmer: "Det
står på hjemmesiden!" |
|
 |
| De 20 Mb serverplads
hos get2net er gratis. Derfor må vi tage til takke med den noget
kringlede adresse - bemærk uden www - http://hjem.get2net.dk/Sophielaug |
Hjemmesidens indhold En
kalender
med alle data for møder, aktiviteter og arrangementer skal findes på
hjemmesiden. Medlemmer kan jævnligt checke opdateringer og ændringer Med let adgang til digitale fotos er det muligt
at lave rigt illustrerede sider med aktuelt stof omkring lauget -
Laugs-Nyt
2002. Jeg vil løbende sørge for, at al hidtidig
mailinformation bliver lagt i arkivet under
Laugs-Nyt
2001. Turen til Stralsund kan allerede nu ses på laugets
hjemmeside. Mere problematisk er
medlemslistens
tilstedeværelse. Den er uundværlig i det daglige laugsarbejde, men nogen
vil nok ikke bryde sig om at blive stillet offentligt til skue på nettet. Mange aktiviteter og arrangementer afhænger af
tilstrækkeligt højt deltagertal. Med webmail er det ingen sag for
laugsmedlemmer at klikke sig igennem en
tilmelding
eller returnere et spørgeskema.
Hvis du hører til dem, der tøver med at reagere, vil du stadig modtage
en rykkermail. Kontakt til lauget på en netværkscomputer uden
selvstændigt postprogram - på biblioteket, netcaféen, arbejdet - klares
ved hjælp af en brevkasse,
som snart kommer på siden.
Mulighederne er mangfoldige - og jeg har prøvet det før! Hilsen Niels |
|
Tirsdag
den 1. januar 2002
Råsejlercertifikat
|
Ved
juleafslutningen
afholdtes sæsonens råsejlereksamen for de tilstedeværende
laugsmedlemmer. Alle klarede sig gennem de svære spørgsmål og fik ved
den højtidelige afslutningsceremoni overdraget et velfortjent certifikat
med følgende ordlyd:
|
Det
gjøres herved vitterligt, at (eksaminantens navn)
ved flittig sejlads med Råsejleren
“Agnete” Anno Domino 2001
har vist sig duelig ved Boline, Bras, Drag, Hals og Halstov, Håndspage, Prior, Rakke,
Rå, Skøde, Vantnål, Vinde samt ved kajning, sejlsætning, sejlbjergning, rebning, barkning
og brooplukning. Samt skikket til Pumpe- Motor- Rorsmand, Lodskud og Udkig.
Niels N. Christensen Oldermand |
|

Grafik Niels N. Christensen
De få medlemmer, der endnu ikke har fået
papir på deres kunnen, bedes indstille sig til sygeeksamen snarest.
Indholdet af råsejlerordbogen
forudsættes bekendt.
Hilsen Niels |
|
Tirsdag
den 1. januar 2002
Dagsorden vedr.
laugsaften mandag den 7. januar
kl. 19.00-22.00 i administrationsbygningens mødelokale |
Program
- Siden sidst
- Velbesøgt juleafslutning med
overskud
til kassereren.
- Sygeeksamen for medlemmer, der endnu ikke har
råsejler-certifikat
- CD fra Jens Kjær til scrapbogen med billeder fra lodstøbning
og juleaflutning.
- Laugets hjemmeside
- Leif Plith og
Sophielauget
- Regnskab for 2001 og budgetønsker for 2002 skal indsendes senest
19.01.
- Aktuelt
- Nyt fra badelejderudvalget ved Niels Broholt og Anker Pedersen
- Riggerarbejde i smedeværkstedet under ledelse af Kjeld Gerdrup.
- Toiletforhold i "Sophie".
- Sophiebilleder til fremvisning på bærbar pc ved
Olleruptræffet .
- Samarbejdet med Falsterpiben
- Brita Poulsen har kontaktet sy- og vævelauget for at undersøge
mulighed for fremstilling af uldsejl.
|
- Kommende laugsaftener
- Grundlæggende navigation 21.01.
Kjeld på skiferie. Mødet skal derfor afholdes i det Gule Hus. Hvordan går det med medlemsoplæggene?
|
Forhåndstilmeldinger |
- Niels Broholt
- Christensen, Lisbeth
- Christensen, Niels
- Diemer, Aase
- Gerdrup, Kjeld
- Kjær, Jens
|
- Kristiansen, CC
- Qvist, Mogens
- Sønderskov, Martin
- Videcrantz, Leif
- Winckler-Carlsen, Jørgen
- Jensen, Finn
|
 |
| Har du læst
Venneforeningens julegave? Mia Gerdrups bog vil gøre fremtidige
ophold på Flatø endnu mere inspirerende!.
Foto: Mia Gerdrup |
|
|
Mandag
den 7. januar 2002
Referat
af laugsaften med Leif Plith
kl. 19.00-22.10 i administrationsbygningens mødelokale |
Siden sidst
 |
Fra eksaminationen
under juleafsutningen.
Foto:
Jens Kjær |
- Oldermanden redegjorde kort for forløbet af
juleafslutningen,
hvor kassererens daværende underskud på 36,25 kr. blev indsamlet
blandt de tilstedeværende og vendt til et
overskud.
- Laugets nyeste tiltag, en hjemmeside, der formentlig fremover vil
medvirke til en bredere medlemsorientering og
"huske-krykke".
- Herefter gav han ordet til Leif Plith Lauritsen, aftenens
hovedtaler.
Leif Plith
At referere halvanden times foredrag overstiger en bedaget skrivers
evner, men af berørte emner kan nævnes:
- Præsentation af Leif Plith, den stedlige ansvarlige for
"middelalder-look", formidler og faglig konsulent, med et
ønske og håb om Sophielaugets deltagelse i den daglige formidling i
centret, "Købstaden Sundkøbing", hvor han er borgmester.
- Leif Plith glædede sig over laugsmedlemmernes sejlinteresse og det
høje aktivitetsniveau, da havnen indgår som en vigtig del af
centret. Blot håbede han på, at nogle medlemmer ville deltage i den
levende formidling - iklædt middelalderdragter - omkring havnen i
åbningstiden.
- Leif Videcrantz redegjorde for laugets indgangsvinkel:
Sejladserfaring med råsejl, deltagelse i museumsforsøg omkring
sejlegenskaberne i Sophie, men var ikke utilbøjelig til at mene, at
somme godt ville deltage i formidling, hvis tid og lejlighed gaves.
- Der tilbydes undervisning i middelalderhistorie og håndværk på
weekend-kurser i 1. halvår 2002 (Se Sundkøbing Nyt nr.5, dec.2001)
Lidt udgifter til materialer og drikkevarer, centret leverer kosten.
- Leif Plith gik derefter ind på centrets muligheder for iklædning i
middelalderdragter - stykpris ca. 10.000 kr. (Sygruppen arbejder hver
onsdag fra kl.19.00, under ledelse af Catharina Oksen, hvis nogen
skulle have lyst til at deltage og måske sy deres egen dragt.
- Han gennemgik påklædningen ud fra Kjeld Gerdrups legemstore dragt
fra inderst til yderst.
- Omtalte dernæst diverse spil til sømandens underholdning,
handelsskudens varesortiment, julemadens oprindelse i middelalderen,
selv ris kendte man, derimod ikke rusmidler udover øl og vin.
- C.C. Kristiansen gjorde opmærksom på centrets høje
museumskvalitet, hvilket gav anledning til mange beretninger om
afvisning af folk, der ønskede at lege middelalder på centrets
område.
Tak til Leif Plith for et levende og interessant oplæg, der affødte
mange spørgsmål og svar.
Pausen blev benyttet til en rundvisning i tømrer-, snedker- og
smedeværkstedet. Sidstnævnte er i hele januar måned omdannet til
riggerværksted.
 |
Smedeværkstedet fyldt
med tovværk Foto: Niels Nordby Christensen |
|
Regnskab
for 2001 og budget for 2002
- Regnskab for 2001
Da Martin Sønderskov havde bestået sin
sygeeksamen
med diplom, redegjorde han for regnskabet for 2001, der takket være en
hel del egenbetaling af ikkeoverstigelig omfang, udviste et overskud på
32 kr. på trods af skriverens umådeholdende forbrug af pergament og
gåsepenne. Regnskabet overdrages herefter til kassereren i MC' venner,
Mona Hansen.
-
Budgetønsker
for 2002.
Da laugets aktivitetsniveau ikke gerne skulle dale i 2002, blev
budgetønsker for indeværende år ca. 10.000 kr.
|
Budget 2002 |
|
Uddannelse |
2000
kr. |
|
Befordring |
2000
kr. |
|
Arrangementer |
2000
kr. |
|
Diverse |
4000
kr. |
|
I alt |
10.000
kr. |
Aktuelt
 |
| Støbeformen står klar
hos Martin. Foto: Jens Kjær |
- Skulle nogen have lyst til at støbe
blylod,
kan det ske hos Martin Sønderskov efter aftale.
- I badelejderudvalget
arbejdes der fortsat med sagen.
- Riggerarbejde
i smedeværkstedet. Hvis du gerne vil give en hånd med, så kontakt
Kjeld Gerdrup dagen før på tlf. 23 45 23 55. Det drejer sig især om
at klæde tovværket. Medbring gammelt tøj. Finsk tjære sviner!
-
Toiletforhold
i Sophie. Løsning: pøs, porta-potti, redningsflåderne anbringes, så
de kan dække udsynet, flytbart læsejl.
- PR-fremstød
på Olleruptræffet. pc-show fremstilles af Kjeld Gerdrup, Niels
Christensen og Jens Kjær.
- Ollerupturen,
kørselsaftaler.
Der køres i 2 biler. Guldborgfolkene (3 stk.) henter Leif Videcrantz,
Kjeld Gerdrup afhenter de resterende på bopælen.
- Samarbejde med
Falsterpiben.
Foreløbig er piben stukket ind.
- Fremstilling af
uldsejl
(Brita Poulsen). Ikke aktuelt i Sophie-sammenhæng, men
måske til nordlandsbåden.
Kommende
laugsaftener
- Grundlæggende
navigation 21.01. Mødet er udsat, da vor store rorgænger er
på skiferie.
Næste møde bliver da: mandag 4. februar, hvor knudebinderkurset bliver
erstattet af fortidig navigation v. Kjeld Gerdrup, og nutidig
navigation, hvis instruktører melder sig.
Mødet slut 22.10
Jørgen Winckler-Carlsen Skriver m. skrivekrampe
 |
| "Sophie"
ligger indespærret i det hul, som bobleanlægget lader isfrit.
Foto:
Niels Nordby Christensen. |
Til stede
- Bisbjerg, Erling
- Niels Broholt
- Christensen, Lisbeth
- Christensen, Niels
- Diemer, Aase
- Gerdrup, Kjeld
- Kjær, Jens
|
- Kristiansen, CC
- Mikkelsen, Jørgen
- Qvist, Mogens
- Sønderskov, Martin
- Videcrantz, Leif
- Winckler-Carlsen, Jørgen
- Jensen, Finn
|
|
|
Lørdag den 12. januar 2002
Fra
riggerværkstedet |
|
Fredag
den 18. januar 2002
Råsejlertræffet
aflyst Manglende tilslutning |
Sophielauget fik et forvarsel
allerede den 9. januar i form af en rykker mht. til indbetaling og
tilmelding, som var stilet til Middelaldercentret og Kjeld Gerdrup. Heri blev kraftigt opfordret til omgående
reaktion, fordi det kneb med deltagertallet. Tilmeldingsfristen var
samtidig rykket fra den 1. til den 16. januar. Selvfølgelig havde Martin Sønderskov for
længst - den 14. december 2001 - indbetalt 3900,- kr. for 10 deltagere
fra Sophielauget. I Ollerup havde de åbenbart overset, at vi
repræsenterede Middelaldercentret. Nu står vi med håret ned ad nakken. Hvor finder
vi et alternativ til råsejlertræffet, som skulle have været vinterens
højdepunkt? |
Ollerup, 16. januar 2002
Aflysning af
råsejlerseminar.
Vi har med
sorg i sinde konstateret at der er for få tilmeldinger til at vi
i år kan få Råsejlerseminaret
op at stå.
De som
allerede har indbetalt penge, vil få dem refunderet snarest på
en krosset check.
Vi
glæder os derfor meget til at se jer til vores skibs jubilæum
til sommer.
Med venlig hilsen
Skibslag 5
|
|
Fredag
den 18. januar 2002
Dagsorden vedr.
laugsaften mandag den 4. februar
kl. 19.00-22.00 i administrationsbygningens mødelokale |
Program
- Siden sidst
- Konsekvenser for laugsarbejdet efter
aftenen med Leif Plith.
- Den aflyste Olleruptur.
- Fra riggerværkstedet.
- Oplevelser fra skiferien og nyt fra
Leif i Boston, Mass. USA.
|

|
 |
Solskyggekompasset
i en balje vand. Vikingetid.
Bjørn Landström, Vejen til
Indien Global Positioning
System. 8 ud af 24
satellitter giver position, beholden kurs og fart til den bærbare
GPS hvert andet sekund. Grafik:
Niels N. Christensen |
- Grundlæggende navigation
- Kjeld Gerdrup: Navigation i vikinge-
og middelaldertid
- Pejleskiven
- Solskyggekompasset o.a.
- Terristisk navigation
- Astronomisk navigation
- Global Positioning System
- Regnskab for 2001 og budget for 2002 efter Ollerupturens aflysning
- Kassererens ændringer til regnskab og
budget.
- Tilbagebetaling af indskud til Ollerup.
Forhåndstilmeldinger
- Bisbjerg, Erling
- Niels Broholt
- Christensen, Lisbeth
- Christensen, Niels
- Diemer, Aase
- Gerdrup, Kjeld
- Jonsson, Bjørn
- Kjær, Jens
|
- Kristiansen, CC
- Mikkelsen, Jørgen
- Poulsen, Brita
- Qvist, Mogens afbud
- Sønderskov, Martin
- Winckler-Carlsen, Jørgen
- Jensen, Finn afbud
|
|
Skibslaugene
efter budgetmøde i MCV 31.01.02. |
Realiseret 2001 |
Behov 2002 |
Skåret
ned til |
Tilført
fra andre laug |
Endelig
tildeling |
|
9.274 |
10.000 |
3.500 |
2.000 |
5.500 |
|
|
 |
Haves:
Targa 25 "Falken II" Ønskes: Bådførere med
kvalifikationer |
- Aktuelt
- Alternativer til Ollerup. Göteborg
eller Malmøkoggen?
- Nyt fra badelejderudvalget ved Niels
Broholt og Anker Pedersen.
- Fortsat riggerarbejde
i smedeværkstedet under ledelse af Kjeld Gerdrup.
- Sophiebilleder til fremvisning på
bærbar PC og dataprojektor.
- Reception for Mia Gerdrup og
Flatø-bogen torsdag den 21. februar
- Hvervekampagne til bemanding af
"Agnete" og færøbådene 28. februar.
- Peter Vemming tilbyder Targa-kursus.
Forudsætning er
speedbådskørekort,
duelighedsprøve
eller højere.
- Tilføjelser og rettelser til
kalenderen
og sammensætning af arbejdshold.
- Venneforeningens generalforsamling
torsdag den 21. marts. Sammenlægning af bådelaugene til et
skibslaug.
- Samarbejdet med Falsterpiben og andre
laug i anledning af Kultur i Naturen i juni
- Kommende laugsaftener:
- Tovværksaften(er) med knob og splejs
kan flyttes til mandag den 18. februar.
- Vikingetid og middelalder på bunden
af Guldborgsund (CC)
- "Agnetes" og
"Sophies" samtid år 1320 og 1600 (CC)
Medbring Kaffe og kage eller anden form for forplejning samt sangbogen med de 2
sange, vi ikke fik øvet ved sidste møde.
Niels N. Christensen oldermand
|
|
|
"Kultur
i Naturen"
Ideer til arrangementer i
2002 og 2003. |
 |
| De 4 kommuner på Falster arbejder i
2001-2003 sammen om at sætte Falster kulturelt på landkortet,
ved at støtte kulturelle arrangementer under
projektoverskriften: "Kultur i naturen". Projektet
modtager støtte fra EU's midler, kommunerne på Falster m. fl.
men skal også selv skaffe en væsentlig sponsorstøtte.
I 2001 var emnet skoven - og arrangementet "Skovens
Nat", blev en stor succes og en fin oplevelse for mange
deltagere. I 2002 er arbejdstitlen:
Historie - Vand - Strand. Arrangementet forventes at løbe af
stabelen i tidsrummet 1. maj 2002 - 30. juni 2002.
Kommunekreds Falster indbyder derfor kunstnere, foreninger,
teaterfolk m. fl. til at indsende forslag og ideer til projekter
med et eller flere af temaerne som indhold.
Alle
projektbidrag har interesse, små såvel som store.
Gode ideer modtages gerne, selv om de ikke kommer ind under
dette års arbejdstitel, da der også skal afholdes
arrangementer i 2003. Så tøv ikke, men indsend din idé!
Forslagene skal være vedlagt en kort beskrivelse, et
økonomisk overslag og oplysninger om evt. medfinansiering. |
Kommunekreds Falster Rosenvænget 17 4800 Nykøbing F. |
 |
|
Så er er ikke længere
fri bane til at invitere vennerne om bord en lun sommernat - og give den
fuld skrue i fars speedbåd.
Søfartsstyrelsen kræver fra 1. juni, at førere af visse speedbåde
skal have bestået en prøve. Prøven skal sikre, at bådføreren får
kendskab til gældende søvejsregler. For selv om man er lille og
hurtig, gælder trafikreglerne fuldt ud på samme måde for en speedbåd
som for en supertanker.
Sådan er kravene De ny regler for speedbådsførere får følgeskab af
en ny bekendtgørelse om duelighedsprøver, som udover speedbådsprøven
også omfatter sejladsprøve for fiskere, sejladssprøve for
handelsskibe, motorpasserprøve og sejladsprøve for fritidssejlere.
Det er heri - i "Bekendtgørelse om duelighedsprøver m.v." -
at man, som bekymret speedbådsejer, kan læse sig til, hvad der kræves
for at få adgang til rattet i de hurtige både. Prøven, der kan
bestås efter selvstudie eller efter undervisning på aftenskole,
sejlklub m.v., skal dokumentere nødvendigt kendskab til Søvejsregler,
Fartøjskendskab, Styring og manøvrering af en hurtiggående motorbåd,
Forebyggelse og bekæmpelse af brand om bord og Søsikkerhed.
Urolige efter avisomtale Reglerne kommer efter en omfattende sagsbehandling i styrelsen. For
ganske vist skal de nye regler bremse de farligste søtrafikanter, som
oftest er overmodige unge mennesker. Men også andre motorbådsbrugere
vil blive omfattet af regelsættet.
- Derfor har vi justeret og omarbejdet oplægget flere gange. Vi har
fået mange gode tilbagemeldinger under høringen fra
interesseorganisationerne, forklarer mønstringskonsulent Philippe
Bauchy, der arbejder med sagen i Søfartsstyrelsen. |
- Mange har ringet og spurgt
til avisartikler, hvor der har stået ting, som nogle blev meget vrede
over, og det kan jeg i grunden godt forstå. For der har stået meget,
og ikke alting har været lige sandt. Men jeg kan garantere, at
målgruppen er holdt så snæver som overhovedet muligt, men også
præcis så bred, at der er chance for at nå de både, der kan gøre
størst skade, nemlig dem med størst motorkraft, siger Philippe Bauchy.
Bådens længde i 2. potens Reglerne henvender sig således til ejere og førere af planende både,
hvor motorens fremdrivningseffekt i kW er lig med eller større end
bådens længde i anden + 3.
For at lempe situationen for de garvede bådførere - det vil sige
personer, som har ejet eller ført båden i minimum et år - har
Søfartsstyrelsen bestemt, at prøven for disse personer kan vente frem
til 1. juni 2002. På den måde er der god tid til forberedelse.
Nej til krav om nummerplader Når der overhovedet kommer krav om "kørekort" til de
hurtigtgående både, skyldes det især to alvorlige ulykker i sommeren
1997, hvor motorbåde dræbte en 58-årig om bord på et sejlskib og en
18-årig vandskiløber. Sagerne fik et politisk efterspil, og det blev
foreslået, at bådene skulle udstyres med nummerplader, og at politiet
skulle håndhæve en fartbegrænsning.
- Den løsning troede vi ikke på i Søfartsstyrelsen. Forestil dig,
hvor store tal og bogstaver skulle være i "nummerpladen" for
at den ville kunne ses på land? Desuden vil fartbegrænsning være en
kunstig løsning, nogle gange sejler man hurtigt, andre gange langsomt.
Det ,der skal til, er en god viden om, hvordan man omgås de øvrige
trafikanter. Den formel, vi har stillet op, håber jeg, de fleste vil
finde rimelig, siger Philippe Bauchy. |
Onsdag den 23. januar 2002
Sophielauget
på Middelaldercentrets hjemmeside |
1

Fra velkomstsiden klikker du ind på
denne side og klikker videre..... |
Flere medlemmer har givet
udtryk for, at det er svært at komme ind på laugets hjemmeside,
når de skal skrive den lange, besværlige adresse: http://hjem.get2net.dk/Sophielaug Prøv i stedet den noget lettere
www.middelaldercentret.dk
og gå videre derfra som beskrevet herunder: |
2

.....til Venneforeningens side. Her
optræder Sophielauget hele 2 steder. |
3

Voila! Her er hvad du søgte efter!
Illustration: Niels N.
Christensen |
|