www.middelaldercentret.dk/

Middelaldercentrets Råsejlerlaug

Til forsiden

 
Forsiden
Årgang 2012
Årgang 2011
Årgang 2010
Årgang 2009
Årgang 2008
Årgang 2007
Årgang 2006
Årgang 2005
Årgang 2004
Årgang 2003
Årgang 2002
Årgang 2001
Medlemsliste

Onsdag den 30. oktober 2002
Vinterklargøring fredag den 1. november kl. 9-14
Småbådene spules, "Agnete" og "Sophie" afrigges for sejl og løbende gods

"Ask", "Beinta" og Nordlandsbåden
     Småbådene er taget på land, master og stående rig er lagt på hanebjælkerne i bådehuset.
  • De skal spules og rulles i nausten.

"Agnete" og  "Sophie"

  • Sejlene skal slås fra og hænges til tørre.
  • Løbende rig og alt andet tovværk skal afmonteres og mærkes før det lægges på loftet i bådehuset
  • hvor der forinden skal ryddes grundigt op.

Tilmelding med kort varsel
Uanset om du kan deltage eller ej vejrudsigten lyder lovende - bedes du udfylde og sende tilmeldingen straks, så jeg er sikker på, at du har læst budskabet.

Afrigning
     På fredag vil det muligvis være afklaret, hvornår havnekranen i Nykøbing kan tage masterne ud af "Agnete" og "Sophie" - evt. i uge 45.
     Først derefter kan dato for udtagning af ballaststen og ophaling af "Agnete" fastsættes.

"Sophie" på bedding
     Ballasten skal forblive om bord i "Sophie". Hun skal sejles til bedding på Fejø sidst i november for at få tætnet stævnrøret.
     Efter hjemkomsten skal hun tildækkes med presenninger for vinteren.

Efterlysning
     Til fastgørelse af presenningerne efterlyses et stort antal 10 l plastikdunke. De skal hænge udenbords hele vejen rundt i presenningsøjerne.

Hilsen Niels
oldermand

 

 

Fredag den 1. november 2002
Vinterklargøring med afrigning
Sejl slået fra på "Agnete" og "Sophie", løbende rig lagt på loftet

< Slut med sejlads for i år. Sejlene er slået fra og kørt til tørring i centrets indgangshal.

> Den løbende rig med mærkesedler lægges på loftet i bådehuset, hvis indhold blev sikret mod oversvømmelse.

 

Foto: Niels Nordby Christensen

 
Til stede:
  1. Christensen, Lisbeth
  2. Christensen, Niels
  3. Gerdrup, Kjeld
  4. Hansen, Søren
  1. Jensen, Arne
  2. Sønderskov, Martin
  3. Winckler, Jørgen

Det nåede vi ikke:
At spule småbådene og rulle dem i nausten.
Endelig afrigning:

Dato kan ikke fastsættes, fordi havnekranen er optaget. Indkaldelse vil ske med meget kort varsel.
Laugets 5 fartøjer. Forrest "Sophie" og "Agnete". På land "Beinta", "Ask" og Nordlandsbåden med bunden i vejret.
 

 

Mandag den 4. november 2002
Tilmelding til afrigning
Udtagning af master med havnekranen i Nykøbing F.

Mødetid og -sted:
Torsdag den 7. november kl. 8.30 på Nokken.

Opgave:
     "Sophie" og "Agnete" sejles til kajen i Nykøbing F. hvor havnekranen er bestilt til at tage master ud kl. 9.00.
     Der afrigges og rundholterne lægges langskibs, hvorefter vi returnerer til Nokken for yderligere afrigning og mærkning af alt tovværk, som lægges på bådehusloftet.
     Sejlene i indgangshallen skal pakkes og lægges på loftet. Småbådenes sejl skal samme vej.

Tilmelding med kort varsel
     Uanset om du kan deltage eller ej bedes du udfylde og sende tilmeldingen straks, så jeg er sikker på, at du har læst budskabet.

Havnekranen er endelig ledig! Folkene holder frokost til kl. 9.00 og vil umiddelbart derefter kunne tage master ud. Foto fra masterejsning apr. 02: Niels Nordby Christensen
 

 

Onsdag den 6. november 2002
Tilmelding til tømning og ophaling af "Agnete"
En dag med tungt og beskidt arbejde

Lørdag den 16. november kl. 10.00
     "Agnete" tømmes for nummererede dæks- og bundbrædder,
6 tons unummererede ballast-sten, pilegrene og alle andre løsdele, spules meget grundigt og lænses ligeså.
     Alle rundholterne, som ligger i nausten, skal hænges op under hanebjælkerne.

     "Agnetes" knapt 4 tons tunge skrog hales op i nausten med traktor og 3-skåret talje.
     Halvvejs oppe skal hun spules og renses i bunden.
     Muskelsvulmende laugsmedlemmmer skal flytte bukke i takt med ophalingen og holde skroget i balance.

Husk
     Det bliver en dag med tungt, beskidt arbejde. Navnlig optagningen af de godt 6 tons ballast-sten giver lange arme.
     Husk madpakke, drikkelse - både varmt og koldt - arbejdshandsker og tag noget gammelt tøj på!


Fotos fra marts-apr. 02: Niels Nordby Christensen

Tilmeldinger i alt: 10

Christensen, Lisbeth

1

Jensen, Finn

1

Christensen, Niels

1

Kjær, Jens

1

Gerdrup, Kjeld

1

Kristiansen, Carl-Christian

1

Hansen, Jørn

1

Qvist, Mogens

1

Hansen, Søren

0

Videcrantz, Leif

1

Jensen, Arne

1

Winckler-Carlsen, Jørgen

0

 

 

Torsdag den 7. november 2002
"Sophie" og "Agnete" afrigget - masterne på land
Moderne materiel udførte det tunge arbejde

< "Sophies" stormast sænkes til hvile på dækket i diset, men tørt vejr og rolige vindforhold, som lettede arbejdet.

> Med to fartøjer blev der ikke tid til mange pauser. Efter 5 timers arbejde var alt tovværk mærket og lagt på loftet 

 

Foto: Niels Nordby Christensen

 
Til stede:
  1. Christensen, Lisbeth
  2. Christensen, Niels
  3. Gerdrup, Kjeld
  4. Jensen, Arne
  1. Kristiansen. CC
  2. Poulsen, Brita
  3. Sønderskov, Martin
  4. Videcrantz, Leif
Det nåede vi ikke:
At lægge alle sejlene på centerbygningens loft
Ballastudtagning og ophaling

Weekenden den 16.-17. november er afsat. Husk at udfylde og sende tilmeldingen.
Laugsaften. Gallamiddag med resterne af Frederik Fætterlein planlagt til mandag den 2. december.
Rendegraveren kan akkurat række ud og løfte rundholterne op på "Sophies" bro. De skal videre til tømrerværkstedet.
 

 

Lørdag den 16. november 2002
"Agnete" tømt, spulet og halet på land
Bundbrædder i hus, ballast-sten ved bro

< 9-mandskæden i funktion ved "Sophies" bro. Med mellemrum kommanderes "omkring" for at belaste ryg og arme ensartet.

> Alle får "Agnetes" 6,5 tons ballast-sten mellem hænderne. Bunken syner ikke af meget på land.

 

Foto: Niels Nordby Christensen

 
< I pausen nyder holdet det lune novembervejr - solen bryder for en stund gennem disen.

> Snart halvvejs! På trods af at arbejdet blev komprimeret til én arbejdsdag, nåede vi det inden mørkets frembrud.

     
< "Agnete" står på grund og Finn Jensen er klar til at dykke ned til trækhullet.

> Jens Kjær spulede grundigt, såvel ind- som udvendigt imens masterne blev hængt op i naustens bjælker.

     
Til stede:
  1. Christensen, Lisbeth
  2. Christensen, Niels
  3. Gerdrup, Kjeld
  4. Hansen, Jørn
  5. Jensen, Arne
  1. Jensen, Finn
  2. Kjær, Jensn
  3. Poulsen, Brita
  4. Qvist, Mogens

Det nåede vi ikke:
At hale "Agnete" det sidste stykke ind i nausten.
Transportsejlads af "Sophie" til Fejø

Klares uden mandskabsindkaldelse i løbet af uge 47.
Laugsaften. Tilmelding til gallamiddag med Frederik Fætterlein mandag den 2. december kommer snart på hjemmesiden.
Gjorden gennem trækhullet har fat i den solide jernblok med stålwiren. Med traktoren i slæbegear og god udveksling på wiren forløb ophalingen helt udramatisk.
 

 

Torsdag den 21. november 2002
"Sophie" sejlet til Fejø
Klar til bedding for udbedring af lækage ved stævnrør

< Kjeld Gerdrup styrer "Sophie" tæt på broen i Guldborg, hvor det tredje besætningsmedlem hopper ombord.

> En vinterlig tur i jævn til frisk Ø-lig vind og temperatur lidt over frysepunktet - men solen skinnede og sigten var god.

 

Foto: Niels Nordby Christensen

 
< Martin Sønderskov er klar til at hugge bådshagen - eller de sørgelige rester af den - i nærmeste kajkant

> Modtagelseskomiteen på Fejø: Bådebygger Henrik Mortensen og Peter Vemming.

     
< Tilbageturen foregik i tiltagende modvind og krapsø for moderat fart i Targaen. Det ser voldsom ud, men vi fik ikke rystet nyrer eller ryg i stykker denne gang, takket være Peters hensynsfulde kørsel.

Selv i isnende kulde står man godt i læ af styrehuset på agterdækket med let bøjede knæ, så man er klar til at tage af for de værste stød. Husk i øvrigt at holde godt fast med mindst én hånd!

 

 

Onsdag den 27. november 2002
"Sophies" stævnrør afmonteret
Ror, propeller og aksel halet ud og stævnrørshullet boret op

< Sidst sprang vi for livet. Her løfter traktorliften det tunge ror fri af rorløkkerne uden panik.

> "Lille Bjarne" krølles sammen så han kan nå ned under brændstoftankene og afmontere 6 bolte på skrueakslens klemflange.

 

Foto: Niels Nordby Christensen

 
< Skrueakslen er frigjort fra gearkassen og kan trækkes ud gennem stævnrøret.

> Her er lækagen: Et knivblad kan stikkes langt ind mellem stævnrør og stævntræ. Hele det ca. 50 cm lange rør skal være helt omsluttet af beg.

     
< Borestangen lines op med en dansemester og Storm P.-opstillingen. Henrik og Claus gør klar til udvidelsen fra 60 til 65 mm af stævnrørshullet.

> Den lange borestang skruer sig selv gennem stævntræet, trukket rundt af en almindelig håndbormaskine.

 

 

Torsdag den 28. november 2002
"Sophies" stævnrør tætnet
Indstøbt i rygende varm beg, som nok skal holde vandet ude

< Kjeld Gerdrup varmer fingrene ved beggryden i frisk SØ-lig isnende vind.

> Gennem en tragt hælder   Henrik Mortensen rygende varm beg via en kanal i stævntræet ned omkring det opvarmede stævnrør, så det bliver helt "støbt" ind.

 

Foto: Niels Nordby Christensen

 
<  Mens beggryden er i kog går Henrik landene efter et par steder med børste og beg.

> En mindre revne i nederste bord efter nærkontakt med en sten klemmes sammen med donkraft og får et par spir.

     
< Propellen skinner som ny. Zinkanoden har tjent sit formål. Den er tæret næsten væk på kun 6 måneder.

> Med en ny zinkanode, som nok skal holde de næste 6 måneder, glider "Sophie" af beddingen

     
< Motoren startes, propellen roterer. Skipper, reparatør og bådebygger konstaterer, at operationen lykkedes.

> Æbleskulpturen er en værdig nabo til "Sophie" i Dybvig Havn, indtil hun skal sejles hjem igen.

 

 

Onsdag den 4. december 2002
"Sophie" sejlet hjem fra Fejø Bådeværft
Den reparerede utæthed ved stævnrøret stod sin prøve

< Leif Videcrantz, Kjeld Gerdrup og Martin Sønderskov skiftes til at indtage den udsatte post ved rorpinden.

> 110 Hk Volvo Penta giver en marchfart på 6,5 knob gennem krapsø og jævn Ø-lig vind med lidt sprøjt på dækket.

 

Foto: Niels Nordby Christensen

 
< Hvor vandet før strømmede ind ved stævnrørshullet, er der fuldstændig tørt. Den glinsende beg holder vandet ude.

> Den smule vand, der stadig trænger ind mellem bordene i vandlinien i forstavnen, giver ikke pumpen meget at bestille

     
< Leif leder efter prikken på Vigsø Skal i ret god sigt. 4-5 graders varme føles ikke så koldt som man kunne forvente i julemåneden.

> I smult vande ved Guldborgbroen med godt 1 times sejlads forude. I alt 22 sømil på 3½ time.

 

næste
 

 

Råsejlernyt årgang 2001-2012 - Copyright © 2001-2012 Niels Nordby Christensen, webmaster@raasejlerlauget.dk


erling@raasejlerlauget.dk - oldermand
finn@raasejlerlauget.dk - oldermand
martin@raasejlerlauget.dk - kassemester
erling@raasejlerlauget.dk - skriverkarl
Middelaldercentret
Ved Hamborgskoven 2
4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 86 19 34 - Fax 54 86 18 34
Peter Vemming - centerleder
Martin Sønderskov - marin afdeling
Brynhild Hald - formand Guldborgsund Gildet
Lisbeth Hald Christiansen - kasserer Guldbs. Gildet