Ægtefællevenlig
udgave
Da mødet skulle forme sig som en ægtevenlig udgave, var indforstået laugssnak indskrænket til et minimum.
Efter en halv times TV-fremvisning af minder fra de forløbne år med gensyn med tidligere så aktive medlemmer, var holdets kursist - Erling - ankommet, og festlighederne kunne begynde.
Søens sange, traktement og
julefortælling
Vel bænket omkring det festligt pyntede bord nød vi varmen fra den af Søren Lise så velantændte kakkelovn. Efter et par af søens sange var traktementet fortæringsklart, anrettet og fabrikeret af Lisbeth.
Og medens varmen bredte sig indvendigt i vore kroppe, fortalte Søren en skæmtsom historie med fremtidsperspektiv i.
 |
| For hans pædagogisk tålmodige og milde tiltaleform |
En "Brøler"
Søren havde med stor fantasi investeret i en pakke, som vi alle havde set frem til skulle blive vores. Efter at have redegjort for vore kvalifikationer eller mangel på samme, blev gaven overrakt til Niels som en erkendelse af hans altid pædagogisk tålmodige og milde tiltaleform over for fummelfingrede besætningsmedlemmer. Pakken indeholdt en "Brøler".
|

En sekser!
Veldisciplineret pakkespil
Så kunne vi ikke holde os længere, men måtte i gang med fordelingen af de medbragte gaver. Årets
pakkespil vil gå over i historien som det mest veldisciplinerede og rolige i lange tider.

En toer!
Afslutning
Efter dette var det tiden til at par afslappende sømandssange. De sidste kræfter blev brugt til oprydning og afskedstagen med gode juleønsker.
Mødet slut kl. 21.58
Alle laugsmedlemmer ønskes god jul og godt nytår!
Jørgen Winckler-Carlsen
laugsskriver
|