Laugsmøde i
MC's Administrationsbygning
Kjeld Gerdrup bød velkommen til 25 deltagere til mødet med kiropraktor Thomas Christoffersen, Nyk.F. dykkerklub. Thomas havde i 2002 deltaget i og gennemfotograferet
marinarkæologernes registrering af et 10 m langt og 3 m bredt egetræsvrag fra samme periode som
"Agnete".
 |
| De håndkløvede
bordplanker med huller efter jernnagler er helt friske efter 700
år under vand. Foto: Thomas
Christoffersen |
Thomas og hans klubmedlemmer blandt sportsdykkerne havde i sommeren 2002 fundet vraget på
Møn-siden af Grønsund, i nærheden af Hårbølle Stenværk, over for Marie Grubbes færgested.
Efter adskillige henvendelser andetsteds, havnede fundanmeldelsen
hos marinarkæologerne i Roskilde, hvor man inspicerede fundet i eftersommeren 2002.
Opmåling og registrering
Vraget lå på 10 m vand med bunden i vejret. Opmåling og tegninger blev foretaget af de af strømmen afdækkede 3 m. Alt tømmer var af spejlkløvet egetræ uden splintved, og stammer formentlig fra Sjællands eller Skånes skove.
Skibet var klinkbygget og samlet med 7x7 mm firkantede
jernnagler - spor efter klinkplader indvendig - og nagler af egetræ -
nogle med hoveder - med en diameter på 28 mm.
 |
| Køl og kølbord (bund
opad). Kølen er knækket og forsvundet forude, synlig 1 m agterud. T-formet, flad bjælkekøl 28 cm bred.
Foto: Thomas Christoffersen |
Kalfatring var dels spagnum-mos, uld i plader og dyrehår (kohår). Bagenden af skibet ligger stadig tildækket i brinken, dele af køl,
kølsvin og 7 bundstokke er synlige. Der er erkendt 11 bordplanker i styrbord
side og mindst 7 bordplanker i bagbord side. |
Vraget
Da området er stærkt strømfyldt, blev vraget straks tildækket med sandsække for at beskytte træværket mod bl.a. pæleorm indtil en evt. nærmere undersøgelse vil finde sted. Den foreløbige registrering er bekostet af
Rigsantikvaren.
Vragets videre skæbne er uvis, da der ikke er midler til yderlige undersøgelser. Vraget er ikke enestående af sin art, men har formentlig tilhørt den store flåde af handelsfartøjer, der i middelalderen
besejlede de indre danske farvande samt Østersøen.
 |
| Kølstump til ventre,
kølsvin til højre og de syv blotlagte bundstokke. Øverst nogle
af de 11 registrerede bordplanker i bb. side. Foto: Thomas Christoffersen |
Tak til Thomas
Thomas Christoffersen er ikke arkæolog, men havde gennem
sin sportsdykning og samarbejdet med folkene fra Roskilde, fået et glimrende kendskab til undervandsarkæologi, som han delagtiggjorde os i gennem et fængslende
film- og foto- foredrag.
Da Middelaldercentret har en del erfaring vedr. rekonstruktion, bygning og
sejlads med middelalderfartøjer, er en positiv kontakt til
sportsdykkerklubber en åbenlys fordel.
 |
| Datering: Bordplanke, 32,5 cm bred,
14-7 mm tyk. 266 årringe uden splint. Ældste årring er fra 1299, hertil lægges 20 år for splint,
hvilket giver ca. 1320. Foto: Thomas Christoffersen |
Næste laugsaften
Mandag den 21. februar kl. 19.00 i "Det hvide Hus"
Program: Brandbekæmpelse
Mødet sluttede kl. 21.20.
Jørgen Winckler-Carlsen
laugsskriver |