|
| |
|
Fredag
den 4. august 2006
Sakskøbings 775-års købstadsjubilæum
Laugssejlads med kong
Valdemar og vigtigt dokument
|
 |
< Efter godt 4 timers
motorsejlads med "Sophie" i næsten vindstille - vi skød genvej
gennem den afmærkede rende Ø om Askø - lagde vi til ved Oreby Havn for
at indtage frokosten og kongen.
> Vi
skulle transportere Valdemar Sejr (1202-1241) i skikkelse af
skoleinspektør Kaj Jensen det sidste stykke til købstadsudnævnelse i
Sakskøbing og klædte os derfor i reglementeret middelalderdragt. |
 |
|
|
Fotos: Lisbeth Christensen
og Aase Diemer |
|
 |
< For svage skiftende vinde
listede vi os ved hjælp af storsejl og motor gennem Sakskøbing Fjord og
nød det smukke landskab på begge sider.
Fra Maltrup Vænge blev vi fulgt af udsendte borgere til fods og på
cykel.
> Effektiv annoncering i lokalbladene
havde lokket en hundredtallig skare til havnen, hvor den tog mod
"Sophie" og kongen præcis kl. 15.00. |
 |
|
|
|
|
 |
< De kongetro kastede sig i
støvet for monarken, mens de almindelige tilskuere med begejstring hilste
på Kaj Jensen.
> Ledsaget af alle tilskuerne og hele
sit følge gik Valdemar Sejr gennem byen og endte på torvets røde løber
flankeret af to unge piger, som strøede blomster
for hans fod. |
 |
|
|
|
|
 |
< De mange tilskuere på
torvet lyttede opmærksomt til oplæsningen af købstadsrettighederne, som
senere blev fejret med fællesspisning ved lange borde på gågaden.
> Valdemar Sejr overdrog de nye
købstadsrettigheder til Byfogeden - tidl. kommunaldirektør Hans Beck
iklædt en meget enkel, men respektindgydende dragt. I midten borgmester
Kaj Petersen. |
 |
|
|
|
|
| > Vi satte straks efter kurs
retur til Centret og bortset fra en voldsom tordenbyge ved Oreby med
masser af vand, som vi frygtede ville spolere hele langbordsarrangementet,
nød vi det lune højsommervejr og nåede vippebroen i tusmørke ved
22.00-tiden. |

|
Mandskab
- Bisbjerg, Erling
- Christensen, Jørgen
- Christensen, Niels
- Jensen, Finn
- Sønderskov, Martin
|
|
|
|