|
| |
|
Mandag den
11. januar 2010
Referat fra første
laugsaften i det nye år
Planlægning og
gennemgang af kursustilbud og forelæsninger |
Siden sidst
 |
|
Laugets nye skriverkarl føler sig snigløbet, men har ved flere lejligheder
stukket næsen langt frem - bl.a. ved
juleafslutningen i
2008.
Foto: Niels
Nordby Christensen |
- Ny
laugsskriver
Det må bemærkes, at dagens referat er foretaget af laugets nye
”skrive-Karla” – Mie Ejlersen, som åbenbart er blevet valgt (uden
selv at kunne gøre indvendinger – var ikke til stede under ”det
store valgøjeblik”) af laugets øvrige medlemmer i den tro, at
det var en post, hun problemløst kunne bestride.
Det vil tiden vise, men jeg skal naturligvis gøre mit yderste for,
at laugets møder fremover vil blive foreviget på en saglig og loyal
facon.
Tak til Erling, der har guidet mig igennem punkterne samt bidraget
med, direkte fra "Strudhætten", at citere tekststykker.
-
Julefrokost
Klargøringsholdet afsluttede 2009 den 17. december med at
smøre
bundbrædder i snestorm - halvvejs indendørs i grovkøbmandens
hus. Ved frokosten havde holdet det Hvide Hus for sig selv, idet alt
personale var sendt hjem pga. vejret.
-
Ildebrand
Der har været
brand i centrets cafeteria. Ingen af sejlene, som stod
sammenpakket i tønder på loftet, er beskadigede, men lugter dog af
røg!
-
Klargøringsholdet
Alle fartøjer er
sat på land, samt spulet og sikret for vinteren.
Sofie er vinteroverdækket og bobleanlægget aktiveret.
Alle dæks - og
bundbrædder er tjæret
og placeret i grovkøbmandshuset.
-
Tømrerværkstedet
Nye årer til Nordlandsbåden og "Havmanden" er sat i værk
af en god ven af lauget.
Aktuelt
- Indkøbsrejse
Martin er pt. på rejse til Indien sammen med Tina for at gøre indkøb
til centret.
- Lænsepumpe
stoppet af grødis
Finn Jensen blev tilkaldt, da lænsepumpen efter personalets udsagn
afgav mærkelige lyde! Det lykkedes ham at få lænset "Sophie" trods
den seneste tids stærke frost.
|
Kommende aktiviteter
- Reception
Middelaldercentret holder nytårsreception for venner og
samarbejdspartnere torsdag den 28. januar kl. 14-16 i centrets
forhal og gæstgiveriet. Der serveres et let traktement.
- Kursus i
skosyning
Der afholdes kurser i læder- og skindarbejde den 6. og 7. februar
samt den 10. og 11. april ved Hannah. Her kan man få hjælp til at sy
sine egne sko i læder.
- Fastelavnsfest
for børn og barnlige sjæle søndag den 14. februar. Tid og sted
fremgår af
centrets
hjemmeside.
- Årsmøde
Guldborgsundgildet afholder årsmøde lørdag den 13. marts.
- Forelæsninger
Guldborgsundgildet tilbyder 2
forelæsninger, som er gratis for medlemmer af
guldborgsundgildet.
- Klargøringsholdet
Onsdag den 13. januar kl. 08.00 (i bidende frost!). Der påbegyndes
smøring af småbådene.
- Næste laugsmøde
Mandag den 25. januar kl. 19.00 i Det hvide hus.
Klædning af tovværk
Mødet slut kl. 21.00
Mie Ejlersen
laugsskriver
 |
|
Klargøringsholdet afsluttede 2009 den 17. december
med at smøre bundbrædder i snestorm. Foto: Finn Jensen |
Til stede:
- Bach, Pia
- Bisbjerg, Erling
- Christensen,
Niels
- Ejlersen, Mie
|
- Hansen, Søren
- Jensen, Finn
- Jensen, Ole
|
Husk:
Klargøringsholdet:
Onsdag den 13. januar kl. 8.00
Næste laugsdmøde:
mandag den 25. januar kl. 19 i Det hvide hus.
Klædning af
tovværk |
|
|
Mennesket i middelalderbyen
I samarbejde med Folkeuniversitet Nykøbing Falster
arrangeres 2 forelæsninger ved en af vore førende forskere på området:
”mennesket i middelalderbyen”.
Leif Søndergaard Ph.d. Studieleder / studienævnsformand,
Litteraturvidenskab, Syd Dansk Universitet
 |
| Emnet
for de 2 forelæsninger er: Middelalderkøbstadens liv
i hverdag og fest anno 1446 Foto: Finn Jensen |
1. forelæsning: Livet i Sundkøbing
Torsdag den 4. marts kl. 19.- 21. Sted: Middelaldercentret. |
Til en start vil vi gennemgå
nogle gængse mytiske forestillinger om middelalderen: den
mørke middelalder, enhedskulturen i middelalderen, den
statiske middelalder m.fl. med udgangspunkt i en analyse af
skakspillet og kortspillet. Her ser vi specielt på byens
struktur, boliger, forskellig gruppers livsformer og
mentaliteter, sygdom og sundhed, religion og magi. Vi ser i
senmiddelalderens byer specielt på: købstadprivilegier,
håndværk og handel, opfattelsen af tid og arbejde,
familiestruktur og social organisering.
|
2. forelæsning: Sundkøbing i
fritid og fest.
Torsdag den 15. april kl. 19.- 21. Sted: Middelaldercentret.
|
Der var omtrent det samme
antal arbejdsdage og dermed lige så mange fridage som i dag.
Ofte var religiøse højtider og markedsaktiviteter knyttet
sammen. Vi vil se på fester og fornøjelser: religiøse
ritualer i kirken og processioner udenfor, viser og gøgl på
torvet, sportslige udfoldelser i de lavere sociale klasser,
fastelavn i lav og gilder, papegøjeskydning uden for byen og
ridderturnering i flere dele: ringridning, kamp til hest med
lanser og til fods.
|
Pris for de 2 forelæsninger er
kr. 150,-
Dog gratis for medlemmer af Guldborgsund Gildet.
OBS:
50 kr. pr. forelæsning for medlemmer af Sagnlandets Venner,
Lejre og Mitglieder der Stiftung Oldenburger Wall . |
| Tilmelding til den ene eller
begge forelæsninger |
|
|
|
|